United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Der bliver ordentlig kræset op for Fremtiden " "Naturligvis." William rejste sig, han stod lidt støttet til Chaiselonguen. Saa sagde han med et tungt Smil: "Ja lad mig se dine Soldater." "Der er kun to, kære, den ene vil være Forfatter." "Har han da Talent?" Jeg véd skam ikke saadan noget er svært at bedømme, saa længe Værkerne ligger i en Bordskuffe.

Det vil sige, Alt dette vil han aabenbare for Dig, naar Du, med Din Arm i hans, spadserer over Markerne, gjennem Møllen og Kogehuset, og kommer med det ene Spørgsmaal efter det andet.

I det blaa Gaestekammer var der koldt som i en Kaelder; der havde ingen sovet siden i Sommer. Den ene Gaesteseng skulde ud, og den anden blev stillet op ad Vaeggen. Mens Tine og Sofie endnu gik og tumlede med Lagener og Vaskestel, kom de gamle Bollings for at hente Datteren.

Ida rakte ham Haanden, mekanisk, uden at vide, at Taarerne stod hende i Øjnene: -Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun. Og efter et nyt Øjeblik sagde hun, som måtte hun slippe bort: -Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik. Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, før Døren lukkede sig og de blev ene.

De bragte, mens de bestandig bevægede Mundene begge to, tusind Hilsener fra Slottet og fandt det dog dejligt at aande lidt i Byen og henrivende, at Moderen netop var inde, og dejligt, at Excellencen stadig var rask: -Altid den samme, sagde den ene af Kapothattene.

Der findes i det moderne Paris ingen anden Kultus, der er saa udbredt som den, hvis Helligdom er Templet paa Børspladsen, ingen anden, der har saa fanatiske Tilhængere, og fremfor alt ingen, der er saa moderne som den. Dens Præster er ikke her en Kaste for sig af stive, tørre, forretningskolde Væsener, der Ingenting har med den toneangivende Stab af "la vie mondaines"'s Regimenter at bestille. Tvertimod. Man kan holde Revue over hele den Verden, der svømmer ovenpaa i Paris, der tumler sig i dens Nydelsessol og sætter Præg paa dens offentlige Liv; for hvert Hundrede vil man finde Halvfemsindstyve, hvis Valgsprog og Trosbekjendelse, hvis hele Tilværelses Indhold rummes i den ene Sætning: je vais

Den ene helt inde ved Stammen, den anden yderst paa Grenen. Et Øjeblik sidder de stille og ser paa hinanden. Den, der sidder yderst, puster sig op, kurrer, drejer sig flere Gange rundt om sig selv og balancerer langsomt ind mod den elskede. Halen er bredt ud som en Vifte. Hun, inde ved Stammen, flytter sig i smaa Ryk lidt længere frem i Lyset og ser undrende til. De er lige ved hinanden.

William gav ham Ret i alt. Saalænge de var ene, var det dog langt mindre forfærdeligt, og saalænge lod han Faderen tale. Men hvor han kæmpede, naar de var sammen med Fremmede!

Og han kunde ikke fatte, at den skønne Frue, der jo var «bedre vant», som han udtrykte sig, kunde finde nogen Glæde i at sidde ene med ham og se saa venlig og smilende ud og af og til læne sig over imod ham og lægge sin fine, hvide Haand paa hans Arm. Og saa den Duft, der udgik af hendes Haar og hendes Klæder! Han blev mere og mere forvirret.

Sæt nu, Talen var om en Opfindelse, der vendte op og ned paa alle Begreber i Verden, saa det bestaaende gik ganske i Stykker ..." "Ja, saa fik vi vel noget andet bestaaende i Stedet. Og maaske noget bedre. I al Fald kan vel det ene være ligesaa godt som det andet." "De er en farlig Person, lader det til, Hr. Bøg." "Jeg haha nej, det mener De nok ikke ... Men nu kommer jeg skam til at gaa.