United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mathildes mange Bud og Afbud i den allersidste Tid og hendes Flagren og Støjen, naar hun endelig kom, havde han ikke regnet for noget videre; han havde taget det for Luner eller »Følger af Foraaret«, som gik over. Men Brevene nu forstod han ikke.
Paa en Skrænt bagved dem stod et Par Mænd. De befalede i Kongens og Lovens Navn at standse, hvis de Skjorteklædte ikke vilde skydes ned med det samme. De standsede altsaa. Politiet kom farende. »Grib dem!« kommanderede Herredsfogden og svang sin Stok. Betjentene adlød beredvilligt. »Endelig!« triumferede Herredsfogden. »Stille, ikke et Ord, vil jeg høre! I er Medskyldige!
Endelig skulde Høiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange Elever der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3
Endelig brød Corpus Juris ud: »Den stille Vinteraften alt »I Nattens Favntag glider, »Og sagte hviskes overalt: »Nu er det paa de Tider. »Beskjærm os Alle, tause Nat, »Naar vi paa Leiet ligge Her faldt Gamle pludseligt ind: »Og drømmer Nogen om sin Skat »Vi bede: væk ham ikke.« H. Hertz. Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og ilede bort.
vor Allem aber das Bild der Geliebten, das Engelköpfchen auf Rheinweingoldgrund. »Veed De, om hun Minna Jagemann om hun siden er bleven gift?« spurgte han endelig.
Han saa' ud som en Rus ved sit første Sold, som han sad. Herluf havde ikke sagt et Ord. Men som var den en Stén, han løftede for fysisk at dulme en stor Smerte, tog han om Hovedpuden og skød den bort: -Og jeg tror, jeg imorgen bliver Victoria-Teatrets Direktør, sagde han. Gerster hørte knap: Naa endelig, sagde han.
Der bliver saa stille i Stuen en Tid. »Akke-ja«, sukker Konen endelig, »saadan en stærk Mand, han var, at det skulde gaa ham saadan!« Den gamle Redningsmand passer stadig sit Bødeværk. Nu og da løfter han sine store Øjne mod Konen; hun nikker til ham og glatter sit tynde Haar med en Haand, der er vaad af Taarer. Og lidt efter snakker de videre, de to hyggelige Gamle, om de svundne Tider.
Han vilde være Landsbypræst ligesom jeg, men havde endnu aldrig sat sin Fod udenfor Hovedstadens Volde. Endelig fik jeg ham en Gang til at følge med mig i et Besøg hos en af mine Slægtninge, der var Præst paa Landet, men hvad der her allermeest forbausede ham, det var, at Avlskarlen aldrig havde hørt tale om Cicero. Og saadant et Menneske vil være Sjælesørger paa Landet, hvad skal det føre til?«
Saa gav vi os til at undersøge de Ting, vi ønskede, med saa stor Hast som muligt. Der var smaa Glas, antike Pergamentrecepter, tusind Slags Vædsker og endelig i en Jernkuffert en lille Bog, der var skrevet paa Sanskrit og meget fint indbunden.
Dagens Ord