United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde om Morgenen sendt en Krukke Smør. Af Mandfolk var der ikke et eneste. -Fritz, sagde Moderen, paa min Fødselsdag ialfald vil jeg være fri. -Et eneste Mandfolk er nok til at virke forstyrrende paa Sladderen. Familjen Jespersen tog Plads midt i Lysthuset, hvor Fru Jespersen, uden at spørge, i et Nu, havde undersøgt Gaverne.
Tre, fire Herrer tog en Stabel Tallerkener af Armen paa Lejetjeneren og løb med Brød og Servietter og Gafler, de ranede allevegne, ud paa Gangen for at slaa sig ned paa Trappen med deres Damer. Og i et Nu var hele Gangen fuld af en leende Karavane, der brød op med Glas og Tallerkener og Fade og slog sig ned paa Trappen, fra øverst til nederst.
I Hjørnerne brænder med mat, mystisk Lys nogle faa Lampetter; det stærkeste Skjær kommer fra den monumentale Kamins Flammer. Fra denne Kamin Salens Længde nedad udgaar en dobbelt Række røde Lænestole, hvidlakerede i Ryggen og rigt forgyldte.
Hun havde ingen hørt paa Trappen, da det bankede sagte paa Døren, to Slag, som de unge Mænd banker, der har været i Tjenesten, og hun fik lukket op. -Aa, det er Dem, sagde hun. Karl Eichbaum havde listet sig ind: Der var ikke en Mo'rs Sjæl der saa mig, sagde han. -Men Frøken Helgesen sidder altid lige ved Døren, sagde Ida.
Foreløbigt er der dog ikke andet at gøre, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne. Danske Haveselskab.
Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10 Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.
Dette var utroligt; dette var endelig en By. Dette var Foretagelsesaand en Storstad, her kunde man anlægge Kapitaler. -Min Herre, sagde han, jeg er forsigtig forsigtig, jeg har femten Aars Erfaring. Men ti Stjerner, min Herre, ti Stjerner fører jeg til København i en Sæson.
Saa sparkede han pludselig til en Sten paa Vejen, eller huggede med sin Stok til en opløben Tidsel eller Skarntyde paa Grøftekanten. Og saa gik han videre. Men Forvalteren kløede sig i Nakken og saa langt efter sin Husbond. Naa, Fa'en, Journalen var i Orden; saa ragede Resten jo ikke ham! Og han stillede efter Ordre med Journalen under Armen oppe paa Kontoret en halv Time efter Herskabets Middag.
Han vilde blot blive let ud og maaske volde Bøg en Ærgrelse. Saa foldede han sine Hænder og bad til Gud, at Fejlen ikke maatte være der men at Velsignelse maatte gro op af det Menneskeværk, der idag skulde staa sin Prøve. Og da han havde gjort det, følte han sig roligere til Mode. Nede fra Etagen nedenunder lød der Klaverspil op til ham. Der var Nogen, der øvede sig paa en Melodi.
Der gik lidt Sø, og Konebaaden vred sig; men vi skød dog alligevel en god Fart, da Hjemlængselen havde øget vore Roerskers Kræfter. Vi talte netop om et lille Ankomstgilde, Udliggeren havde lovet os, da den forreste af Roerskerne, Abrahams Kone Elina, springer op i Baaden og peger fremefter. „En Blære!“ raaber hun. Og langt ude ser vi noget komme og svinde i Bølgerne.
Dagens Ord