United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu aabnede hun dem. Inde forbi Døren paa "Salen" drev og drev Bertelsen som en Skygge, og pludselig hørte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der, helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen. -Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun. De sad tavse en Stund.
Hun vilde ogsaa nok være lidt alene. -Gud véd, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en Stol og tændte an med en Vokskerte. I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord hun havde faaet det sendt fra en Søster og lagde det hen til Frøken Jensen. Der saa' saa fattigt ud paa Frøken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.
»Da De overraskede mig i »Sophiero««, sagde jeg langsomt og eftertrykkelig »var jeg ganske vist kommen til den Beslutning, endnu iaften at reise til Kjøbenhavn.« Ved de sidste Ord gjorde Stephensen en uvilkaarlig Bevægelse. Saa tog han sig sammen, og hans Træk lagde sig i høist misbilligende Folder. Skuddet havde truffet i Centrum.
I December og Januar kan det desværre kun altfor grumme ofte falde paa at øse sine otte og fyrretyve Timer i Træk, i November og Februar hører det til Regelen, at der vælter Skybrudsbyger ned hvert femte Minut paa Dagen. Og kommer der endelig ved Aftentid, en lille Smule Ro, saa er Taagen der strax.
De kan til de ordinære Forestillinger indsende en af Chefredaktøren underskreven Begjæring om Pladser, der da i Regelen altid stilles til Disposition, naar de haves.
Og Frøken Friis, der ostentativt stoppede sorte Silkestrømper, hvoraf hun havde trukket den ene som en Handske langt op ad sin Arm, sagde: -Uh, den ækle Person, han er det rene Gespenst. Frøken Kjær sagde, mens hun saá ind i Gasflammen over Bordet: -Nej, ikke det ... men der er noget over ham, som gik han og vidste, at vi alligevel allesammen maatte løbe lige i Gabet paa ham.
Kun Dick laa endnu en Stund vaagen, plaget af Uro for hvad den nærmeste Fremtid vilde bringe, og for at det ikke i Længden skulde kunne lykkes for ham at skjule Sandheden for Fru Weldon. Da følte han pludselig en blød Haands lette Berøring, og en Stemme, mild og bevæget, hviskede i hans Øre: "Min stakkels Dreng! Jeg ved jo det hele; men vi maa stole paa Gud og ikke tabe Modet." I Dykkerklokken.
Majoren havde Tinka inde i en Krog, hvor hun hvinede af Latter. Ovre fra Loen horte man Folkenes Lystighed. -Jensen, en Polka, raabte Lovenhjelm og sprang op fra Klaveret. Lieutenant Jensen satte i paa Klaveret, og Lovenhjelm var ude over Gulvet med Tinka. Officererne trak deres Stole tilbage og flyttede ind imod Vaeggen for at give Plads. Gusta kom paa Gulvet og Tine; de dansede tre Par.
Men Generalinden sagde: -Gud, Du, det kommer kun af den megen Utaalmodighed. Der er ingen mere, som har Ro over sig til at sidde stille paa et Sted og strikke en Strømpe. Hr. Mourier erklærede, at det var en aldeles fortræffelig Helleflynder, og mens Hr.
Jeg gad se det Minde, der ikke er stygt, naar man haler det frem paa en saadan Morgen og ser det rigtig efter i Sømmene. Ræk os Flasken, Elias." Men Elias tog Flasken fra Munden og sukkede. Det var det sidste, der var igen af de 120 Potter Brændevin, de 60 Potter Rom og de 40 Potter Cognac. Det var hen i Oktober.
Dagens Ord