United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg fulgte, skjøndt halvt uvillig, jeg havde havt mere Lyst til at blive ved at samtale med Emmy, men det gik jo ikke an at sige Nei til Præsten.
Og atter syntes det ham nu som dengang, at den lille Sky kom nærmere og nærmere, indtil den tilsidst svævede ind ad det aabne Vindue, og En stod ved hans Side, hvis Øine lyste som to Stjerner, og om hans Hoved straalede en klar Lysglorie. »Troer Du nu?« »Ja Herre, nu troer jeg«, svarede Thjodolf. »Saa har Du vundet Livet« og saa døde Thjodolf.« Her taug Emmy og vi Andre taug ogsaa.
»Saa bliver det altsaa Emmy«, tænkte jeg, »det er jo Skjæbnens Villie.« Men det lod heller ikke til at være Skjæbnens Villie, at det skulde være Emmy, thi ogsaa denne reiste sig og gik bort for at blive færdig i rette Tid til at gaae i Kirke. Saa blev jeg alene tilbage med Corpus Juris, ham kunde jeg tale med, ligesaameget som jeg lystede, men det var just ikke hans Selskab, som jeg attraaede.
»Der er Andrea Margrethe«, hørte jeg Gamle hviske til Corpus Juris, idet han pegede paa en ung Pige, som kom tilsyne i Døren, »og der er Emmy!« hviskede Corpus Juris tilbage til Gamle, idet en anden ung Pige nærmede sig den første. »Velkommen!
Gamle var min Broder, og jeg holdt meget af ham, men noget særdeles Overordentligt havde jeg dog aldrig troet at finde hos ham. Anderledes med Emmy, hun var nærved at betragte Gamle som et Slags høiere Væsen. Hun kunde ikke noksom prise hans aabne Sands for alt Skjønt og Stort, hans rige Kundskaber, hans ædle og medfølende Hjerte for Andres Nød og Kummer.
De staae saa vindt og skjævt ved Siden af hinanden var det nu ikke langt bedre at hugge dem om og plante en smuk lille Lindealle istedenfor?« De gamle Piletræer fandt en varm Forsvarer i Emmy. »Mellem disse gamle Piletræer har Bedstefader vandret mangen Aftenstund«, sagde hun, »og seet Solen glide ned over Fjordens Banker hist i Vester og nu vil Du hugge dem om?«
»Og saa Nøddehækken ovenikjøbet!« vedblev Emmy. »Hvad skulde der saa blive af Nøddegangen! De skulde blot vide, hvor rart man kan gaae og samtale med hinanden i Nøddegangen en Sommerdag.«
Emmy var mere bleg, hendes sorte Haar faldt glat ned til begge Sider over den hvide, klare Pande, Øinene vare store og blaagraae med et usigeligt Udtryk af Kjærlighed og Ømhed. Hun var lille og spinkel, men der var noget saa Fint og Zart ved hende, at jeg ikke veed noget Bedre at sammenligne hende med end en Lotusblomst, skjøndt jeg egentlig ikke rigtig veed, hvordan en Lotusblomst seer ud.
At komme paa Bal, at dandse med Emmy og Andrea Margrethe det var ganske mageløst! »Hvad tænker De paa?« sagde Præsten til mig, »De seer saa erotisk ud, De tænker da vel aldrig paa at forlove Dem?« »Altid skal Du tale med de unge Mennesker om Forlovelser«, sagde Præstekonen, »det er jo bare at sætte dem Griller i Hovedet.«
»Holder De saa meget af det Gamle?« spurgte jeg Emmy. »Ja«, svarede hun, »jeg holder af det Gamle, thi det Gamle er rigt paa Erindringer, og i Erindringen boer Fred og Hvile. Der er ikke et Træ i Haven, uden at Mindet om en eller anden lykkelig Time knytter sig dertil.
Dagens Ord