United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saá lige paa Faderen. Slip mig, jeg ta'er det ikke med. Hr. Emmanuelo de las Foresas slap ham. Han havde sine svage Øjeblikke: Hr. Emmanuelo de las Foresas gav sig til at samle Stumperne op. Alle Folk vendte sig efter Charlot paa Gaderne. Han saá grinagtig ud i sin Bluse, med de lange dinglende Arme, og de tynde Ben, som var bare fra Knæet.
-Vi er altsaa løst fra alle Forpligtelser? -Fra alle. -Det var blot det, jeg ønskede at faa slaaet fast. Min Herre sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas alle Agenterne vil styrte sig over Violin-Underet. Hr.
Emmanuelo de las Foresas. Jeg spytter mig i Øjnene men Tiderne ... min Herre: Vi gaar til Australien. Hr. Emmanuelo de las Foresas fandt, at alle Penge var lige gode. De gik til Australien. Charlot var føjelig. Forresten var der da ingen, der spurgte ham. Naar Hr.
Men ellers gik han, som sagt, hvor man vilde have ham, og gjorde som de vilde, akkurat. Han var træt som en Vandbærer, altid. Han fik i Chikago en lille Guldviolin, besat med Diamanter. Den blev overrakt ham ved en Koncert. Hr. Emmanuelo de las Foresas var forhindret den Aften de amerikanske Fyldigheder forhindrede oftere Hr.
Emmanuelo de las Foresas ventede uden saa meget som at sno sin Knebelsbart. Lokke-Ungen følte Momentets Alvorlighed og suttede stille paa sine Knoer. Saa der var ganske tyst i Hr. Theodor Franz' Privatkontor, hvor Verdensberømmelserne i Lystryk stirrede ned fra Væggene. -Altsaa hvad hedder han? Hr. Emmanuelo de las Foresas fo'r sammen. Naar Hr.
Emmanuelo de las Foresas turde sige, han havde forstaaet en Del i sine unge Dage. Og han havde endnu rigtig rare Fingre, rigtig gesvindte Fingre. Det var Kunsten med Knappenaalen, Tæppet og den fine Silketraad, som svippede Kortet væk lige for Næsen af Bankøren. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde gjort Kunsten i Baden, i Baden, mange Gange. Han vilde prøve, om han kunde endnu. -Ja, prøv Fa'er.
Naar Spændingen saá var ovre, efter det første Nummer, faldt Charlot ofte i Søvn i en Krog i Kunstnerværelset, og de maatte vække ham, naar han skulde ind igen. De kørte hjem og spiste til Aften, og Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas blev højrøstede ved deres Flasker. Charlot blev ogsaa levende ud paa Aftenen. Han fik Cognac og Vand, rødkindet sad han og hørte til. Hr.
Men Charlot blev vred, han spillede med Makker, med alle Kort ud over Sædet. Regnepengene raslede i hans Hænder. Naar Hr. Emmanuelo de las Foresas og Charlot var alene, gik Tiden rigtig nemt. Naar de var ene, kom der ogsaa altid en Dame og spiste til Aften med dem efter Koncerten. Charlot holdt meget af de Damer. De kyssede ham i Ørene og skiftede Cigaret med ham.
Det laa i, at han færdedes meget livligt i to Verdensdele. Man vidste aldrig, paa hvad Side af Oceanet man havde ham. Men pludselig endte han paa de kanariske Øer. Dér var han, da Hr. Theodor Franz slog ud med Haanden: -Vel han er født i Provence. Hr. Emmanuelo de las Foresas sprat til: -I Provence! -Ja min Herre i Provence. De er borgerlig, min Herre, og fra Provence. Hr.
Han sad i sin Krog ubevægelig og træt midt i Maskepiet. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde saa meget Linned. Der var ikke den Stol i Stuen, hvor der ikke laa en skiden Skjorte. Om Aftenen før Koncerten samledes de hos Fru Simonin og ventede paa Vognene. De drejede og trippede rundt om Møblerne som en Flok Høns. Den var syg i Fingrene, og den var syg i Halsen.