United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
De næste Dage skændtes Fru de las Foresas med sin Mand. Det var første Gang i mange Aar. Ellers indskrænkedes Fru de las Foresas til at blive skældt ud og tie stille. Men nu tog hun Mod til sig. Fru de las Foresas vilde lade sy en ny sort Kjole til Charlot til Koncerten. Hr. Emmanuelo de las Foresas bragte hende til Ro med Krøllejernet. Fru de las Foresas græd og gav fortabt.
Emmanuelo de las Foresas drejede kort om og gik, Charlot fulgte efter, han hulkede ned ad Trappen. Hele Orkestret havde staaet deroppe. Fru de las Foresas fik laant en Kjole paa fjerde Sal, og Hr. Charlot Dupont kørte tilbage til Koncerten. Hr. Emmanuelo de las Foresas fulgte ikke sin Søn tilbage. Hr. Emmanuelo de las Foresas var virkelig træt af alle disse Folk uden Levemaade. Hr.
Forresten var Selskabet en Altsangerinde af Hr. Emmanuelo de las Foresas' Yndlingsomfang, en Baryton, en jomfruelig Romancetenor, en Violoncellist og Mme. Simonin, Pianistinden. De rumlede gennem Europa med to Programmer. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, jeg ta'er Røgkupé. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog ogsaa Røgkupé. De andre kørte sammen. Kupéen flød af Pelsværk og skidne Sovepuder.
Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde endnu. -Det er et Talent, sagde han. Et rent Talent. Det sidder i Fingrene. Han gjorde alle Kunsterne om igen, foran Charlot, paa Sædet. Drengen gjorde efter, om og om igen. Hr. Emmanuelo de las Foresas saá til. Han blev glad, han lærte, han rettede. -Bravo Bravo. En gang til. Charlot gjorde Kunsten. -Rigtig, rigtig, men den Dreng har Talent. Men Bravo Bravo.
Theodor Franz talte, var det rungende, som om han skulde overdøve et Erardsk Flygel. Folk, der hørte ham første Gang, fo'r altid sammen ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr. Theodor Franz vidste det, men han ansaa det for formaalstjenligt, at Folk fo'r sammen. -Altsaa hvad hedder han? Hr. de las Foresas fik sagt: -Carlo de las Foresas. -Hm og hvorfra? Hr.
Emmanuelo de las Foresas kunde mange muntre Historier om vel udviklede Blondiner fra de to Verdensdele. Hr. Theodor Franz havde ogsaa sine Minder. Charlot lærte en Del af hvad Livet saadan giver. De talte ogsaa om Haandværket. Hr. Theodor Franz strakte Benene fra sig; og han blev oprigtig, med Hænderne i Lommen.
Emmanuel Dupont, det lille Kunstnerfænomens Fader han har med Hæder tjent sit Frankrig og er forbleven tro mod Orleanerne, sit Fyrstehus var uendelig lykkelig over, at hans Søn kunde vise sin Sympati mod et Land, der altid havde bevaret en urokkelig Tro paa hans dyrebare Fædrelands Overlegenhed og Fremtid. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde Taarer i Øjnene.
Emmanuelo de las Foresas og Charlot spise hos sig, de to alene. Charlot talte ikke og rørte ikke Maden. -Spis, Charlot, sagde Fru Simonin. Det er Deres Livretter. Charlot tog mekanisk. Tak, sagde han. Han sad som stum, med Øjnene fæstet paa hende, stum og hjælpeløs. Charlot vidste det ene, at nu var hans Lykke ude. Nu i Aften var det ude. Og der var ingen Raad, der var slet ingen. Hr.
Theodor Franz var mest forud. Altsangerinden gik saa i Røgkupé med Hr. Emmanuelo de las Foresas. Fru Simonin lagde Kabale paa det stumme Klaver, som Charlot holdt paa sine Knæ. Barytonisten fortalte ofte Historier. Han vidste en Skandale om hver Virtuos i Europa. Fru Simonin slog sine blanke Øjne op og lo, saa hun tabte Kortene. Charlot blev rød og saa underlig ved det, naar hun lo saadan.
De klædte ham af, naar han skulde i Seng, og dansede med ham i Natkjolen. De var saa venlige imod ham i alting. Han hvinte, saadan kildede de ham. Charlot fik mange Ting foræret. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog det altsammen i Forvaring. En Gang imellem i Jernbanen, midt som de sad, sagde Charlot: -Fa'er hvor er egentlig vore Penge? -I Paris. -Hm. Er det mange nu? -Aa ja.
Dagens Ord