United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Saa skal vi da genses, elskede Børn," skrev Stella, "genses efter saa mange Sorger Sorger, som ælder. I vil møde en gammel Moder, som I næppe vil kende igen, men som dog er den samme, og som bestandig elsker Jer. Tusind Kys fra Eders Moder Stella." "Mo'r skriver altid det," sagde William. "Og hvor hendes Haandskrift er blevet utydelig," sagde Nina. Om Eftermiddagen forlod Børnene Vornæs.

»Jeg ved virkelig ikke, Carman, hvorfor Du gør Dig saa megen Ulejlighed med det Ægteskabsløfte, eftersom det ligger i din egen Lommevedblev hun. »Tonny, jeg sværger ...« »Aa, lad være. Det har Du gjort saa ofte. #Kvindejæger#, #Du# er!« »Men Tonny, hvor kan Du sige detOrdene syntes virkelig at gaa ham til Hjærte, bemærkede Detektiven ... »Jeg, der elsker Dig saa inderligt ...«

Saa husker man, da man som ganske ung læste dem for første Gang, og tidt og ofte dukke Jeres gamle Ansigter op rundt om mig, og jeg tænker paa den Tid. Jo et lille Liv er lykkeligt, stille, og lykkeligt. Og saa føler man, at her kan man spænde over, hvad man skal, og her elsker de En.... De tror lidt paa mig, og jeg holder af dem....

Hun vendte Ansigtet igen og hun talte halvhøjt og langsomt som den, der har formet sine Tanker uigenkaldeligt: -Jeg véd nu, at jeg har haft megen Uret imod Dig. Du er ikke født til at holde af Mennesker. Din Evne er at elske et Menneske og alligevel har Du holdt uendelig meget af mig. -Men det er saa svært for den, der elsker, at gaa ved Siden af den, der kun holder af.

-Véd De, hvor jeg led, da De reiste? At alt mit Liv kun var Længsel og Fortvivlelse Ellen, Ellen, og saaledes elsker jeg Dem endnu Han lagde sig ned foran hende, og han talte hæst. -Saa vanvittigt elsker jeg Dem, saa vanvittigt at der var intet, jeg ikke kunde gøre, intet ingen Forbrydelse jeg ikke vilde begaa intet om De kun kunde elske mig -Og Deres Hustru?

Erhard sad saa nogenlunde »pænt«, og de saa' begge, ved Siden af hinanden, ind paa »Hytten«. -Du, sagde hun pludselig og saa' ned paa ham næsten som et Barn, der første Gang siger noget som Severostotchnij i Geografien: -Elsker du mig? sagde hun og lo ham halvt ind i Ansigtet.

Det er Velværet for ham, det har paa sin Viis al den lykkelige Ro, al den uendelige Tilfredshed, som et Menneske føler, naar han nogle Øjeblikke lever helt i det, han elsker. Middagen, kommer.

Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham. Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. Og Verden forgår og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

"De er alt for god," sagde jeg uden Spor af Ironi, "men jeg elsker Frihed, og naar De var hjemme, kunde det blive saa besværligt " Han lænede sig tilbage og lo muntert. "De er i det mindste oprigtig," sagde han. I samme Øjeblik traadte Hr. Barton ind i Stuen med mange Undskyldninger, fordi han kom saa sent.