United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Elisabeth trængte paa og bad mig, og saa ... Ja, det havde jo egentlig altid været min Plan at blive i Kjøbenhavn, at tage Graden og gaa Universitetsvejen. Men nu var Mo'er syg, og leve skulde de af mig.... Saa var det, jeg blev Præst.

Men, du, hvor jeg springer i det det gaar saadan, alle Erindringer kommer paa én Gang, og man ved ikke, det standser ikke, og det ene tager det andet Det var det, jeg vilde fortælle dig om den Aften, den sidste Aften, vi var ude paa Landstedet. Det var kun Fader og mig; Mo'er og Elisabeth var taget til en Koncert. Fa'er tog min Arm, og vi gik Haven rundt.

-At du først kommer nu, sagde hun. Om du havde vidst min Angst. -Jeg kunde ikke komme før. Elisabeth saa paa mig. Jeg har aldrig set et Ligs Ansigt saa blegt. Og jeg forstod det som hun ikke kunde spørge om. -Det er dækket, sagde jeg. Jeg følte hendes Arme knugende om min Hals. Vi gik hen til Mo'er, og vi talte til hende og satte os hos hende. Men hun hørte ikke.

Saa vilde vi ogsaa omkalfatre det næste Værelse. Men Fa'er sagde: Nej lad det være her skal ikke forandres. Herinde blev Mo'er og jeg forlovet og der saa' ud som den Dag idag her skal det blive.... Lidt efter saa var Elisabeth og Thorsen blevet borte oppe paa Højen, tror jeg, fik han hende sagt ... hvad han havde paa Hjerte.

Ja kan jeg beskrive dig Mo'ers Sorg ... hvordan hun sad hen, uafladelig rokkende i Sædet, mens Hovedet ligesom daskede ganske løst. Og hun løftede kun en Gang imellem Hænderne og lod dem falde og sagde det samme, altid det det samme: -Ja, min stakkels Mand min stakkels Mand ... idiotisk, tonløst: Ja min stakkels Mand. Elisabeth sad ved Vinduet i en Krog. Jeg gik hen til hende.

Jeg vidste ikke, hvor Tiden var blevet af, da Tjeneren kom op og sagde, at Maden var paa Bordet. Men Etatsraaden var rigtignok ikke kommet hjem. -Fa'er ikke? -Nej, men Etatsraadinden mente, det var bedst at spise. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev strax angst og løb ned. Elisabeth stod nede i Vestibulen og ventede paa mig. -Elisabeth, sagde jeg, hvor er Fa'er?

Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes. Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel; thi han skal være stor for Herren.

Thomas træder tydeligt frem mod Nord, foruden hele Rækken af de efter Queen Elisabeth opkaldte Virgin Islands: St. Jan, Tortola og Virgin Gorda tilhøire Crab Island og Portorico tilvenstre.

-Ja det var den samme Stemme kort og vred, som om Mennesket stadig fo'r op mod en Fornærmelse. Hendes Højhed var standset. Hun saa et Øjeblik udover den skinnende Have. -Ja sagde hun Dronning Elisabeth skriver smukke Poesier. Mundene klappede bums i paa Damerne. Mlle Leterrier tog Teten: Mais oui sagde hun votre Altesse des vers étonnants ....

Karlsen sagde sagte: -Vil De ikke se ham? -Siden. Jeg skaffede disse Penge. Moder havde Særeje ... selv om vi var fallit, kunde det ikke være nogen Uret at redde Faders Minde for vore egne Midler. Og, da jeg havde faaet Pengene, kom jeg til at tænke paa dem derude ja, jeg havde ikke tænkt paa dem før paa Elisabeth og paa Mo'er, som intet anede....