United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Ekberg havde fanget Sundt ind i en Hjørnesofa og talte om, »hvad man da egentlig antog var Kvindens Bestemmelse«, mens hun saa' ham lige ind i Ansigtet gennem sin Stang-Lorgnette. Ekberg kom til i et Par Buer over Gulvet : Kære, sagde han til Sundt, hun forfærder Dem ... Ikke? hun forfærder Dem ... Ja, sagde han og slog beundrende ud med Haanden, hun er radikal....
I det Samme gik Svovlstikken ud, og vi stode atter i det tidligere Bælmørke. Hvorlænge vi egentlig bleve saaledes staaende, veed jeg ikke: mig forekom det at være en lille Evighed.
Magelig sad den jo rigtignok ikke, men en Hane behøver da heller ikke at have det saa forskrækkelig magelig, og des før vilde den vaagne og glæde Corpus Juris med sine natlige Toner. Da jeg atter kom ned, fandt jeg Familien ved Aftensbordet. »Hør Nicolai«, sagde Præsten til mig, »kunde jeg nu ikke faae at vide, hvad De egentlig vilde ovre i det Hønsehus?«
"Jamen," sagde han, "det kan da egentlig ikke genere Dig, selv om nu ogsaa det er noget overdrevent. For det kan jo kun gøre saa meget, at Du bliver bekendt ved det. Og Du ved aldrig, hvem der kan faa dette her Referat eller hvad det er at læse og hvad Slags Tanker det kan vække ..." "Ja, og hvad saa?
Frøken Koch lukkede Munden sammen, saa den ikke var mer end en Streg. Lidt efter sagde hun: -Sig mig, Doktor, hvad burde der egentlig gøres ved Verden? Qvam fløjtede: -Jeg véd s'gu ikke; medmindre man skulde behandle et vist Antal Mandfolk ligesom man behandler Hingstene og gøre dem til Arbejdsheste, der gik roligt foran den store Vogn.
Ganske vist var den ikke blomstrende, men det var jo nu sidst i August egentlig ikke dens Skyld. Paa første Sal forkyndte et gulnet Visitkort i en lille Ramme, at Gymnasiallærer Jagemann boede dèr. Jeg ringede paa den ene Gang efter den anden, men Ingen rørte sig.
Paa #det# Punkt var jeg beroliget. Derimod forvoldte denne underlige Reise mig ikke ringe Ubehag. »Hvad mon de egentlig vil her?« tænkte jeg. »Det er aabenbart at de ikke tager til Bøhmen.« Hvorfor jeg fandt det aabenbart, vilde det have været vanskeligt for mig at forklare. Jeg følte det ....
Nu var Modet fra hende, hun var »kyw i'et« som vi Jyder siger ... det gjorde mig egentlig virkelig lidt ondt for hende, det sølle Skidt, man har jo selv Børn, og hun havde jo li'esom været med til at faa Kaptajnen bearbejdet for Akkorden; jeg maatte #ud# i hvert Fald, for jeg kunde mærke, jeg blev blød om Hjærtet, men #gi'# mig, nej det kunde jo ikke nytte.
"Ja, De kan nok blive Skuespiller," sagde William. "Tror De?" Aandeløst. "Det tror jeg vist, De kan " "Ja, det tror jeg egentlig osse selv," sagde han saa og smilede. William saá ikke mere af Komedien, men gik ind i Buegangen, dér spadserede han frem og tilbage. Han syntes aldrig, han havde været saa blød i Stemning nogensinde før.
Dette var egentlig et Forræderi af hende, men jeg blev nødt til at give efter, idet jeg dog trøstede mig med, at i Grunden var det ligegyldigt, i hvis Værelse Hanen blev sat, thi da Døren stod aaben mellem de to Soveværelser, vilde de i hvert Fald begge to blive vækkede.
Dagens Ord