United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vreden og Raseriet, der før havde været ved at kvæle ham, og som havde ladet ham slaa løs som i Blinde paa den sølle Julius deroppe paa Flisegangen, var lidt efter lidt veget for en inderlig, knugende Sørgmodighed, en næsten grædefærdig Medlidenhed med hans egen fortvivlede Stilling. At hun kunde ! malede det rundt i hans Hjerne At Vilde kunde ! Herregud, hvad har jeg gjort hende!

Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet Værket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som følger: imens. Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen.

Naar Middagen var forbi, kyssede de Høg William var altid saa underlig angst og ganske rød i Hovedet, naar han løb ud af Døren efter det Kys. Efter Middag var han sin egen Mand lige til Aften. Undertiden samledes alle Nabolagets Børn i Høgs Gaard en stor Gaard med Skure til at skjule sig i og store Vognporte og Brændestabler.

Hun og Marie Pige gik udenfor Sovekammerdøren i Spisestuen og ventede. Der var kommen en egen sær Højtidelighed over dem, saa de var ikke ulig et Par Præstinder, som i en Tempelforgaard biede paa Aabenbaringen af de hellige Mysterier. Hun kom altsaa ikke igen ikke. Erhard havde allerede Frakken paa for at gaa og havde slukket Lampen, saa kun Lysene for Spejlet brændte.

"Aa, jeg kan ikke, jeg kan ikke!" Jeg var alt for forpint, og dog gik der Glædesbølger hen over mig. "Min egen Skat", det er Ord, der kan faa én til at bæve af Fryd! "Evangeline," sagde han strengt, "vil du da svare mig paa dette Spørgsmaal holder du af mig, eller hader du mig? For, som du meget godt maa vide, elsker jeg dig." Aa, den vilde Glæde at høre ham sige dette!

Jamen nu er vi jo paa Landet! sagde han og greb hendes Haand Og saa ... og saa længes jeg saa voldsomt efter dig, Vilde! brusede det ud af ham, medens han samtidig knugede hendes Haand, saa at hun var ved at skrige. Men Helmuth, Helmuth dog! sagde hun og rejste sig. Jamen du er jo dog min egen, lille søde Kone, Alvilda! han lagde Armen om hendes Liv Er du ikke?

Det forekom mig, at hun ikke havde synderlig Lid dertil, hun bedømte formodentlig Datteren ud fra sin egen letsindige Ungdom.

Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode; vilde Bølger Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.

Derfor siger jeg dette: I Sandhed, Sorg kan du komme til at føle; men husk da, at den Glæde, du mistede, ikke er Livets eneste, og tror du det, og det vil du en Tid, saa skal du senere forstaa, at det sværeste og tungeste i din Sorg var din egen Stædighed.“

Hun var naesten altid uden "Torklaedet" nu og havde et Par Tillob til Alexandralokker bag Orene, udenfor Nettet: -Ka' En maaske komm' frem, spurgte hun Soldaterne paa Trappen; hun havde faaet en egen smidskende og koket Maner at tale paa, som om hun altid talte med Trutmund; og Folkene fulgte rundt fra deres Pladser "Skortet" over Gaarden.