United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Katiaja sad i to Dage tavs og sammenkrøben paa sin Briks og skjalv af Dødsangst; man kunde høre, hvorledes hendes Tænder slog i Munden paa hende. Christians Moder var utrættelig i at ophidse ham til Drabet. „Dræb hende, hun alene vil jo leve!“ gentog hun. Katiaja havde nemlig engang i Vrede sagt, at hun egentlig var den eneste, der fortjente at leve.

Nogle Dage før et Menneske skal myrdes, plejer man at lade en Ytring falde, som kan lade Ofret forstaa, at det snart skal . Dette gør man for at pine sine Fjender med Dødsangst. Christian havde, allerede kort efter at Katiaja havde sprængt sin Mand og sin Medhustru i Luften, erklæret, at han nok skulde vide at tage Hævn over Kvinden.

Og han rev sig løs fra dem, meget som et Stenkast, og faldt Knæ, bad og sagde: "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!" Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham. Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned Jorden.

Han bævede, han saa truende frem for sig og hviskede Satans Navn i sin Hede. Mikkel tvang sig til at se i en og samme Retning i længere Tid, fristet af sin Dødsangst til at blotte sig og give Helvede frit Spil bagved. Naar han nu vendte sig, stod der en led Abe lydløst groet op af Jorden han vendte sig bragt til det yderste af Banghed, men der var ingenting. Tænderne klaprede i hans Mund.