United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De rullede af og vinkede til den indiskrete, som raabte efter dem. De blev paa en Gang meget lystige, brugte drøje Ord og klaskede sig op og ned ad Benene: -Saa gaar den en Gang igen, en Gang igen, sagde Bai. -Hvad er vi til vi Mennesker, sagde Kiær. -Adam, du Gamle, sagde Bai. De lo og snakkede. Kiær var glad. -Nu kender man dig igen, sagde han: du gamle Lampepudser.... -Nu kender man dig.
Men der var jo syv Mand ombord paa Vraget endnu. Og Dagen led. Det blev besluttet, at Kandestedernes Redningsbaad skulde forsøge en Tur ud igen. Men da der manglede Halvdelen i fuldtalligt Mandskab, fordi Udmattelse fra den tidligere drøje Tur havde gjort seks Mand uskikkede til at være med igen, maatte man se sig om efter frivillige Folk.
Hans Mund blev smal, hans Øjne blev kloge og klare, og hans Tanke kold, mens han stræbte mod sit Maal, Krogen. Det var drøje Aar, fulde af Slid og Slæb. Det var triste Aar, fulde af Sorg og Græmmelse. For det er haardt at leve, naar man ikke længer er ung, og Verden er falmet, og man har Maalet givet, og Maalet er en Krog. Men han havde stridt sig igennem og havde naaet Maalet.
Ordet Ludvigsbakke havde vækket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bøjet frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. -De gamle Mure har ellers været drøje, sagde Mourier: naa, Stenene bruger vi til den nye Stald. -Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. -Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig tilfreds.
Det var drøje Timer, naar Ligene, enkeltvis som de flød ind, blev samlet op, lagt paa Vogn og kørt til de forskellige Hjem, »Aa, sikken Jammer her i Byen«, siger Konen. »A husker, det var det skjønneste Maaneskin om Aftenen, og A kiggede lidt udenfor men hvor saa A vendte mig hen, dèr var der Lig ... A blev ligesaa A rystede ... og ind igen maatte A med det samme og sank om paa en Stol og var li'som hel forvildret ... Men saa maatte A endda int klage, A havde da Niels Jensenius uskadt tilbage igen, endda han havde været med ude i privat Baad tre Gange og bjerget Daphnes Folk.«
Holst havde aldrig tænkt sig Mage til Vejr, intet Tøj stod imod, det gusede ham gennem hele Legemet, naar Stormkastene rigtig tog fat. Han tænkte med Taknemmelighed paa Præstens, der havde saa rent i Overmaal dænget ham til med Klæder ... Sikkert vilde det alligevel blive drøje fire Timer strandlangs den Nat.