United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han holder et Øjeblik den venstre Haand mod Næsen, tager Spanskrøret Frem med den højre. Drengen græder. "Ja, nu græder Du men lad det saa blive bedre, hører Du, lad det blive bedre." Han lader det blanke Spanskrør beskrive en lang, værdig Bue foran Offerets Øjne. "Knap Trøjen!" siger han derpaa pludselig med Kommandorøst og retter sig, saa han bliver meget højere.
Gardinerne var trukket fra. Og Fruen var endnu ikke kommet til sig selv ... William vilde løbe ind, men Berg standsede ham i Døren til Kabinettet. "Dør hun," hviskede Drengen, "dør hun?" "Det vil vi ikke haabe," sagde Berg og gik ind. "Det vil vi ikke haabe." William støttede sig til Dørkarmen, og rev krampagtigt i Portièren. Det var, som skulde han kvæles under den pludselige Fortvivlelse.
Oppe paa Klipperandene var der endnu et svagt Dagslys. Over de grønne Enge hinsides Vandet syntes der at have spændt sig et graat Spindelvæv. Forude hørte jeg Stemmer, og jeg saae en Mand og en Dreng komme mig imøde. Det var Værten og hans Søn, der gik hjem fra Stenbruddet. Da vi vare hinanden nær, løb Drengen hen imod mig med noget Hvidt i Haanden. Her er Deres Brev, raabte han. Mit Brev?
"Fader er bleven sindssyg," sagde han tonløst. "Ja," svarede hun. "Sindssyg." Der lød, som hun vejede al Ordets Elendighed i den korte Lyd. De skælvede begge. Saa slyngede Nina hurtigt sine Arme om Williams Hals, trykkede ham op til sig og græd. "Vi har jo vidst det længe," sagde Drengen. Næste Morgen rejste Stella til København. Fire Uger efter vendte hun tilbage med Høg.
Drengen saa ikke til ham; men spejdede ufravendt frem over Dammen: Jeg er Napoleon den første, der staar paa Alperne og ser ud over Middelhavet! sagde han. Isidor tog til Hatten: Tillader Deres Majestæt, at jeg fodrer Kar... Delfinerne ? Povl slog naadigt ud med Haanden: Værsaaartig, min Herre! sagde han.
Men nu hændte det, at Tryllesangen tog saa voldsomt paa Kællingen, at hun døde, samme Dag som hun fik sat sin Sæl ud i Havet. Sælen var lige ved at falde sammen, da hun døde, men den kom sig dog igen og forfulgte nu daglig Drengen.
Naar Drengen er færdig, kan man i den skarpe Stilhed høre ham synge rapt, det er som altid naar Børnene paa Skagen synger en Salmemelodi, men han jager aldeles ukristeligt med Takten, og naar Teksten slipper op, sætter han selv ny Ord til, Ord som hverken rimer eller har sammenhængende Mening, Ord om Fiskeri og Sejlads og om Længsel bort fra Faarefolde og Skolestuer, ud til friskt Vejr paa det aabne Hav ...
Gud Fader i Pæretræet, Reseda, Drengen er jo Religionsstifter! Og da jeg saa spurgte ham, hvad dér var, sagde han: Der ligger alle de Julegaver, jeg skal have til næste Aar! ... Og Du skulde set hans Øjne , Isidor! ... Hvor er det dog Synd, at Børn skal blive voksne!
Saa kastede hun sig ned paa Græsset og græd. William saá forundret paa Moderen, derpaa gik han hen og tog Hænderne bort fra hendes Ansigt: "Kys Willy," sagde han. Stella tog Drengen i sine Arme og gik med Nina ved Haanden ilsomt ned ad Højen. Næste Aar blev Stella Fjerde Gang frugtsommelig og fødte en Søn. De kaldte ham i Daaben Aage. Høgs havde levet meget stille i Randers.
Og hun trak Mascani ned ved Siden af sig igen og begyndte, medens hun holdt fast paa ham, ivrigt hviskende at betro ham sine Bekymringer med Hensyn til Helmuth og Baronesse Alvilda. Det gaar rent Fanden i Vold! sagde den gamle Dame. Jeg ser jo, hvor Drengen pines. Hun har kun Øjne for ham, Scheele, Fætteren, den Fløjelsabekat! Hvad skal det ende med?