United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Carruthers var alene i Spisestuen, da jeg kom dèr ind; han stod og saá ud af Vinduet og vendte sig hurtigt om, da jeg kom ind i Stuen. Jeg er vis paa, at han vilde have haft Lyst til at dræbe Fluer paa Ruderne, hvis han havde været en Dreng! Hans Øjne var som Staal. "Hvor har De været i al den Tid?" spurgte han, da han havde givet mig Haanden og sagt Godmorgen.
Saa løftede hun varsomt sin lange tynde Dreng og bar ham over Gulvet, i Armene, paa de bare Fødder, hen i hans egen Seng. ... Frøken Minna havde tændt sin Lampe paa mælkehvid Fod og var gaaet ind til sig selv.
Charlot følte sig da lykkelig, mens Blodet gik varmt mod hans Hjerte. Charlot blev mer og mer kluntet. Han havde stadig saa travlt med at skjule sine Arme, at han altid faldt over sine Ben. Han led ved sine Klæder. Sine Babyklæder med Kniplinger den lange, voksne Dreng. Rundt i Hotelværelserne borede han sig altid ind i Krogene. Dér sad han gemt, med Hovedet i Hænderne, ubevægelig, mange Timer.
I holder jo Stævnemøder med hverandre! Hva' Fanden, naar du ikke bryder dig om ham, saa lad ham sejle sin egen Sø! ... Den Dreng! Og han blev mere og mere ophidset.
Skriv til ham, Helmuth! pustede hun. Skriv til ham, min Dreng, og skæld ham Huden fuld! Og ha'de du nu blot haft en Stamherre at møde op med ...! Naa, men det kan vel rette sig! Baronen havde ved denne Tiltale dukket Hovedet bort og skulet sky til Moderen. Men et Brev til Hannibal havde han da affattet, og det et Brev med baade Næb og Kløer.
-Som de har plaget min Dreng, som de har plaget ham saa mange Aar. Fru de las Foresas tog Charlots Hoved mellem sine Hænder og saá paa ham og kyssede hans Haar. -Min gode Dreng. Fru de las Foresas talte om den Tid, da Charlot var lille, da han var ganske lille og hun lærte ham at spille den første Melodi. -Om han huskede? Det var "Kakadu der Schneider". -Aa jo om han huskede.
Kaptejnen havde budt Katinka Armen, Thora satte stille det nedfaldne Rygstykke op igen, saa det støttede mod Væggen. -Hvor har I været? sagde Kaptejnen. -Vi har badet, sagde Drengene. De havde røget en Time paa en Grøftekant og saa stukket Hovedet i et Vandfad. -Disse er #mine#, sagde Thora. Og med mine mente hun en niaars Dreng og tre vandkæmmede Smaapiger.
Men i næste Sekund tog han sit Parti og svarede leende: Som en Sten, min Dreng! Og idet han atter vendte sig til Mona, sagde han: Ja, undskyld, Frue, min lidt ureglementerede Tilsynekomst i Nat. Hofjægermesteren klukkede højere: Hvor kom Onkel egentlig fra? Ja, det véd jeg oprigtig talt ikke, kære Palle! ... Jeg begyndte i Torsdags Aftes ovre hos Heine paa Mattrup.
Den lille Dreng holdt meget af at løbe over Gaden og sætte sig paa Afviserstenen ved Foden af Voldbakken, ved hvilken Lejlighed der ogsaa stundom kunde falde et Besøg af hos Soldaterne i Vagtstuen. Eller jeg kunde løbe over til det andet Gadehjørne, hvor den bredskuldrede Tømmermester Westergaard boede paa 1. Sal.
Det varede noget før Fru Weldon var kommet saa meget til sig selv, at hun rigtig begreb hvorledes det hele hængte sammen; at hun virkelig var frelst, at det var Dick, lys levende om end svag og kraftløs, der laa foran hende, lænet imod Fætter Benedict og med Dingo for sine Fødder. "Dick, min kære Dreng, Dick er det virkelig dig?"