United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Nicolai skal see Domkirken«, svarede Gamle, der selv begyndte at lee og tog mig under Armen, medens Corpus Juris atter sprang af Vognen for at følge os. En af Dørene til Kirken stod heldigvis aaben, og vi gik ind i Kirken. Corpus Juris førte mig rundt, viste og forklarede mig Alting.

Selv Domkirken gik vi i Taushed forbi og der havde Corpus Juris dog sidste Gang havt saa meget at fortælle mig, nu havde hverken han eller jeg en eneste Bemærkning at gjøre om den, ja den syntes mig endog at være bleven mindre og uanseeligere, kortsagt at see mere hverdagsagtig ud end for tre Dage siden, da den i saa høi Grad havde vakt min Beundring.

Den største Del af Tiden tilbragte jeg fjernt fra Byens Færdsel paa Domkirkepladsen og nød i Fred og Ro de vidunderlige Monumenter, der vare samlede der, Domkirken, det skjæve Taarn, Baptisteriet og Campo Santo; det var mit første Bekjendtskab med den tidligere, italienske Kunst. I Florents tilbragte jeg en hel Maaned.

Da vi vare komne udenfor Byen, maatte jeg idelig vende mig om for at betragte Domkirken, der havde fængslet alle mine Tanker. Der stod den med sine lette, ranke Spir knejsende op i den blaae Luft høit over alle Smaahusenes Vrimmel.

»Er der ikke Andet i Veien«, raabte jeg, »den Sag skal vi snart klare. Vi stille Kufferten op her bagest i Vognen, og saa sætter jeg mig paa den.« »Ja det kan vi«, raabte Corpus Juris og sprang op, »kom nu! hurtig!« »Vi vil først hen at see Domkirken«, svarede Gamle rolig, »Nicolai har ikke seet Domkirken endnu

Ogsaa hine mystiske Aarstal fra Domkirken og Landeveien randt mig i Hu, og jeg fik da at vide ja det kan jeg vel gjerne lade være at fortælle, thi Enhver, der ikke af sig selv kan begribe, hvad det har været for en Slags Aarstal, han behøver heller ikke at vide det. »Men hvad gjør vi nu med Dem, Nicolai«, sagde Præsten, »for jeg har ikke mere end to Døttre.

»Den kan han jo altid faae at see en anden Gang, lad nu dog ikke Niels vente længer.« »Nicolai skal see Domkirken«, lød Gamles Svar, »Niels venter nok for min Skyld saa længe.« »For min Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee studere Aarstal derhenneog Corpus Juris blinkede hen til Gamle.

»Det er dog underligt med Gamle«, sagde jeg til mig selv, »altid tænker og tænker og tænker han. Hvad kan han dog have saa meget at tænke paa? Eller sidder han maaske ogsaa og tænker paa Domkirken, paa Aarstallet, som han har fundet derinde?« »Naa, Gamle, falder Du nu i Tanker igjen«, raabte Niels.