United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan foruden de nævnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt ovenfor: I Tilfælde, hvor Stauder i Aarenes Løb skyder sig op over Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia, Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens Bonitet og Gødningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke gives Gødningstilskud indtræffer Tilbagegangen hurtigere end under modsatte Forhold; til Gengæld arbejder Udløberne naturligvis stærkere i en næringsholdig Rabat. Det er dog særligt de enkelte Arters forskellige Krav, der gør Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende. Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, før de synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet Aar, atter andre som Delphinium gaar først synligt tilbage i det femte eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er længe, d.v.s. to
"Men Deres Talent da?" "Aa mit Talent!" "Men det er jo netop Sagen, Hvorfor tror De ikke paa det? De har jo dog Talent, hvorfor bliver De saa ikke hellere lykkelig ved at tro paa det og saa arbejde for det?" ... Hoff svarede ikke, han sad og hamrede med sine Hæle paa Kakkelovnen, tog saa sit Glas og tømte det. "Naar De har Talent, saa har De jo noget at leve for ..." "Hvis man Forresten gad ja.
Præstens Kusk, Søren, kom galoperende ovre fra Stalden paa klaprende Træsko. Forstyrrer jeg ham kanske i Middagssiestaen? spurgte Baronessen skarpt. Hva'? sagde Søren. Sover han? Næi .... Er Herskabet hjemme? Jo o, det tror jeg da. Da lader det dog næsten ikke til det! Den gamle Frues Raadsherrehoved dirrede. Oven paa Krøllerne havde hun en omfangsrig, sort Straahat med mange Baand og Plumager.
Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder. Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
Saaledes talte man om Grevinde Eva, men Grevinden var dog alt i alt baade beundret og estimeret: hun spillede Chopin som en Mester ag sang overordenlig smukt, hendes Malerier prangede ikke blot med store Navne, men var virkelig de store Navnes Mesterværker, og hendes Hus var elegant som vore Huse sjældent er det, præget af Verdensstædernes bløde Elegance, som koketterer med Yppigheden.
-Sov dog, sagde hun og lagde Tæpperne om Herluf, som aldrig sov, før hun kom op, brændende hed som han laa i Sengen, af Angst ved at ligge alene i Mørket, alene i Etagen her ovenpaa. Mo'er gaa i Seng, hvidskede Herluf fra Tæpperne. Fru Berg sad paa Sengekanten og stirrede ind i sit Lys med Hænderne i sit Skød. -Sov dog, sagde hun igen.
Men, sagde han, Banken maa dog regne med visse Tal ... Og Konferentsraaden spurgte om Gagebudgettet og om Kontrakternes mulige Gyldighed. Men Ørnulf forlod hurtig Tallene og blev atter religiøs og talte om Forsynet og den menneskelige Følelse, rørt og med taarefyldte Øjne over sin egen Veltalenhed, mens den første Elsker som henreven stirrede ham ind i Ansigtet.
Sonnenstein! mumlede jeg, som om jeg ikke forstod det. Det svimlede for mig; Tumlen rundt om af Passagerer og Dragere paa den halvmørke Perron gjorde mig syg. Sonnenstein hvad skal det sige? Jeg greb fat i hans Frakke, dels for at støtte mig, dels for at han ikke skulde slippe fra mig. De vil dog ikke sige, at hun at Minna
Ak tal ikke om hende, for saa blive strax alle mine gode Forsætter til Intet. Jeg vil kun sige saameget, at igaaraftes drak jeg Dus med hendes Broder i Studenterforeningen, og at han er et meget vakkert Menneske, men dog ikke saa elskværdig som Søsteren. Og nu Farvel dog det er sandt, Eet har jeg endnu at sige.
Præsten i Skagen holdt ogsaa nok af lidt Profit fra Strandingerne, men der skulde dog være Maade med alting, syntes han, og Kancelliraaden drev den virkelig for vidt. Præsten laa altid paa Kant med Stedets verdslige Øvrighed i Embedsspørgsmaal og kunde ikke fordrage Kancelliraadens selvraadige Person.
Dagens Ord