United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
En af dens store Laeger efterlod mig Fortaellingen om alle dens Vildfarelser og dens Sygdomme: Han vilde tvinde til Belaering sine Traade i Slaegtshistorien. Min Slaegt i mig skrev vel i min Ungdom meget meget. Men ogsaa du, Mo'er, skrev dit . Stella Hoeg og Nina og Froken Agnes og Fru Katinka det er dit Blod. Deres Skikkelser er dig og dig alene. De er Born af din Glaede og Born af din Sorg.
Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens. Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder?
Og hvordan gik det dig, hvad blev der af den fødte Mildhed i dit Hjærte, den dybe Trang til at bruge Godhed mod alle, der holdt dig søvnløs i din Ungdom? Livet vilde ikke forløse din overmægtige Trang til Lykke, det nødte dig til Had, Hævn, og du blev hjemløs.
Drei kun Rattet en Knage, for at Du med Sandhed kan overlevere SSV. til din Afløser, der kommer derhenne paa den læ Side af Skandsen, og gak saa hen og hviil Dig paa dine Laurbær.
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil. Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
»Well,« sagde jeg. »Naar galt endelig skal være, saa skal jeg nok bestille Hotel.« Og da vi havde fortøjet, og det blev henad Midnat, inden Afskedsbægeret var drukket, saa fulgte jeg Parret over paa Hotellet og fik et Værelse til »Kaptajnen og hans Kone«. Vi skulde jo redde Polituren. »Og nu til Køjs med dig, din Mær,« ja #det# sagde jeg til hende, da vi blev ene, »og saa behager du at lette dig, naar jeg kommer i Morgen tidlig Klokken fem og purrer.
Paa dette Ben skal siden din Sjæl ride ud i Havet.“ Denne Drøm fortalte hun til „Let“, blev derpaa syg og døde, og man begravede hende. Men en saadan Rædsel efterlod „Langsom“ blandt Menneskene, at der var gaaet fire Dage og fire Nætter der paa Pladsen, uden at nogen havde lukket et Øje.
Jeg tager det Lommetørklæde, som Du tabte forleden Dag ude i Entréen og ikke kunde finde igen, og lægger over mit Ansigt og drømmer om Dig, lige til jeg falder i Søvn, det lugter saa dejligt af din Parfume, og nu har jeg selv købt mig en Flaske Violette Russe ude hos Matrejalist Ingerslev.
Jeg saá straks, at det var Hertugens Skrift, og jeg rystede af Sindsbevægelse. Han holdt det op for mine Øjne. "Kære Robert," begyndte det, "jeg har set hende. Jeg er besejret. Hun vil blive en pragtfuld Hertuginde. Bring hende til Lunch i Morgen. Din Torquilstone." Jeg følte mig saa inderlig bevæget, at jeg ikke kunde tale.
Hans Lauritsen . Kan du ikke ... hvad skal det sige? Ambrosius . Jeg har ikke Lyst ... jeg er fornøiet i min Stilling; hvorfor skulde jeg saa reise? Hans Lauritsen . I din Stilling som Skriverdreng? Det er ellers en beskeden Lykke, den. Ambrosius . Jeg sigter ikke saa høit; jeg er tilfreds med den Græstørv, du før talte om.
Dagens Ord