United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Det var godt, du kom nu," sagde Hans Joensen og satte Hænderne i Siden; "jeg var ellers paa Vej til Sysselmanden for at melde din Søn." Hvad der blev talt de to Bønder imellem, fik ingen at vide. Men Hans Joensen opgav sit Klagemaal over Sønnen og gned sig i Hænderne. Maanedsdagen efter fulgte Bonden fra Sund sin Søn til Damperen.

Hun blev ved at fortælle med sin dæmpede Stemme for ikke at vække den gamle; Herluf satte sig paa Forhøjningen: ovre fra Tivoli lød Sangen endnu. -Ja, det var Tider, sagde hun. Hun tav lidt, og Herluf skottede op i hendes Ansigt. Men saa blev din Fa'er forlovet og tog Afsked af Etaten, sagde hun og lod de foldede Hænder falde ned i Skødet. Hun tav en Tid, til hun lo igen af et gammelt Minde.

De vilde kun lege Skib med det, lille Du, under Rengøringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik jeg de sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lykønskningen: Gud velsigne Dig, min Pige, det véd Du, ønsker alle vi paa "Villaen". Saa var det virkelig otte og tyve, Du blev. Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder, der ligesom dæmpede. Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port.

Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var ifjor, saa.... Baronen . Hvad saa? Baronen . Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det, Vorherredød, have en Ende!

Nej ... nej, jeg maa gaa nu, hører du, ellers kan de ikke forstaa, hvor jeg er blevet af .. Vi skal derhen til Kaffe i Aften. Hun saa bønligt op paa mig. Jeg vilde allerhelst med dig! Du faar ham aldrig. Jo, hvad Tante vil, sker altid. Hvad siger din Onkel?

Og da hun var saa stædig, saa vendte han den op. „Læg Stenen paa Kajaken!“ „Nej!“ „Men saa læg dog Stenen paa Kajaken!“ Og saa gjorde han det. „Gaa nu ind!“ „Nej!“ „Men saa gaa dog ind!“ Og saa gjorde han det. „Træk din Pels af!“ „Nej!“ „Men saa træk den dog af!“ Og saa gjorde han det. „Tag dine Støvler af!“ „Nej!“ „Men saa tag dog dine Støvler af!“ Og saa gjorde han det.

Det er fristende for mig at raade dig til at gjøre hende til din Fortrolige, der er i alt Fald størst Sandsynlighed for, at det vilde blive til Gunst for mig, men det faar ikke hjelpe, jeg tror ikke, du bør spørge Andre end dig selv, din egen Natur vil maaske pludselig instinktmæssig vælge, hvad der er til Bedste for den .... Fremfor Alt maa fra nu af hverken Stephensen eller jeg forøge dine Sindsbevægelser og navnlig ikke som idag ved vor Nærværelse snart faa den ene, snart den anden Vægtskaal til at synke.

Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud. Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse? Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.

Er du min? Jeg var din, før jeg saa dig. Du giver mig begge dine Hænder. De er faste, næsten lidt haarde. Du er vant til at slide ... Vi glider ind i hinanden, Øjenlaagene slukker Pupillernes Kærter din Mund brænder ... Du giver mig Kysset igen. Vi gaar ud over Markerne. Om os Sædens lysende Graa. Hvide ligger Vejene. Inde paa Græsmarkerne brummer Køerne i overmæt Velvære.

Thi det: "Du ikke bedrive Hor; du ikke slå ihjel; du ikke stjæle; du ikke begære," og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Næste som dig selv," Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.