United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa sagde han, aldrig, saa længe han levede og kunde forhindre det og at han havde hørt noget om min Bedaarelse, og da jeg ikke plejede at have det paa den Maade, havde han undersøgt Sagen og fundet, at Familien var højst utilfredsstillende. Saa var han kommet her i Gaar i det Øjemed at se dig min Skat, og han havde dømt for sig selv.

For Dig, Hansen-Maagerup, er Teologien utvivlsomt det ædleste og bedste. Du er, om jeg saa maa sige, Teolog fra Mo'ers Liv ..." "Aa det ved jeg dog ikke." Hansen-Maagerup rødmede beskedent. "Ja, Du tænker maaske paa, at Du ikke har faaet den Eksamen undskyld, at jeg igen berører dette smertelige men er det ikke netop et Udslag af det evig teologiske?

Derhen jeg længes, naar Stjernerne funkle Hist paa det Blaae i vidunderlig Pragt, Derom jeg drømmer, naar Natten den dunkle Over den speilklare Flod har sig lagt. Du stille, venlige Præstegaard, Dig bringer jeg min Hilsen!

Vi maa se at finde paa en Maade at blødgøre min Broder paa!" Saa talte jeg. "Robert," sagde jeg, "hvis du kun var John Smith, vilde jeg sige, at jeg gerne vilde bo med dig i en Hytte, eller endogsaa i en mørk Gyde men det er du ikke, og jeg vilde ikke for alt i Verden drage dig ned, ud af det, der er din Stilling i Livet det vilde være en daarlig Kærlighed.

Stammerne stod som Ildsøjler i Solfaldsskæret. Ganske alene sad du, om dig dryssede Bladene. Raadyrene kom listende ud fra Tykningerne for at æde, og nu og da raslede det i Grenene højt over dit Hoved, naar en eller anden Storfugl kom trækkende og slog sig ned for Natten. Lydløst brød Svampene af Løvdækket. Du fik saa rivende travlt med at plukke Mosset af Stammen, da du saa, hvem der kom.

Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig. Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig. Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde betalt alt det, han var ham skyldig.

Det var om mit Liv i Danmark, at jeg vilde fortælle dig Noget. Ak ja! Husker du, hvad Sieglinde siger om sit Liv med Hunding: Fremdes nur sah ich von je, freundlos war mir das Nahe; als hätt' ich nie es gekannt war was immer mir kam. Det var dog ikke, fordi jeg var »Fremmed« i national Forstand, skjøndt det vel ogsaa har gjort sit.

Endnu mindre kunde det falde mig ind at skræmme dig ved at udmale sørgelige Følger af et saadant Tab for mig .... Hvad der skal bæres, maa bæres, og jeg vil tvertimod love dig, at jeg skal opbyde al min Kraft for at komme sundt over det og skjøndt jeg ikke kan forsøge paa at glemme dig heller ikke vil . Mine Læber skjælvede og Øinene fyldtes med Taarer.

Du skal se sikken Appetit, du faar, lille Helmuth! Jeg skal lave noget rigtig lækkert til dig til Frokost! ... Skal vi saa sige Godnat? Klokken er paa Vej til to! Stasia staar vist paa Hovedet af bare Søvnighed! Enkebaronessen rejste sig. Mo'r ... klynkede han. Helmuth! skreg Baronessen, og hendes Stemme var ved at slaa over i Graad. Du kan ogsaa byde en gammel Kone for meget! Jamen Mo'r ...

Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst; men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket! Ingen kan tjene to Herrer; thi han enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.