United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hvor de lød varmt her paa den salte Sø. Det var hjemligt, det bevægede Hjærtet at høre zarte Stemmer paa en havvant og umild Skude. De tjærede Planker rystede under Festlighederne oppe og nede, hele Skibet vuggede langeligt i Søen. Der stak Dyner op af Lugerne.
Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By! Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus! Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær. Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
Den franske Kvinde gaar Krog- og Omveje, før hun kommer frem med sit kategoriske Imperativ. Men det indfinder sig til Slutning, og er det engang sagt, saa maa Alting bøje sig for det. Hun er i alle Forhold den absolut dominerende. Hun er det ude paa Landet og i de smaa Byer ogsaa, men hun er det mest i Paris.
Eftermiddagen gik, og fra den drivende Baad kunde der jævnligt ses Land; men de nitten tilbageblevne nærede kun ringe Haab om selv at blive set og hjulpet fra Land, deres Baad var ikke nemt skelnelig i den fraadende Sø og lige imod den bidske Paalandsstorm; det indsaa de godt, og de fik jo Ret.
Saaledes gik det til, at Axel blev Svigersøn i Hytten. Du skal have hende, sagde Kese flere Dage efter, idet han pludselig sænkede Øksen; de stod og fældede Træer. Han saa op paa Axel, som havde han endelig faaet Sagen tænkt igennem i de Dage, der var gaaet. Du skal have hende. Kese lænede sig til Øksen og tænkte efter.
I London var der endnu mindre at gjøre for en dansk Journalist end i Paris. Nu var der jo Vaabenstilstand eller Underhandlinger derom; hele Sagen var lagt i Diplomaternes Haand. Det var harmeligt at se, hvor lidet vor brave Gesandt Reventlow formaaede ligeoverfor Tysklands Repræsentant, den almægtige Ritter Bunsen. I Palmerston havde Danmark ikke havt nogen Fjende, men heller ingen varm Ven.
Nogle Kopper staar i Vasken med brune Striber ned ad Siderne og indtørret Grums i Bunden. Dampen løfter Laaget af Kedelen, saa det klapprer. Sprut ... sprut, siger det dybt nede i Kaffeposen, og en Høne bøjer sig en Smule bagover og lader sin Gødning falde som en Top midt paa Gulvet. Klinken paa Stuedøren er ikke sat fast, og der er en lille Sprække, hvorigennem jeg kan høre alt.
Der er nogen, der si'er, at du kan spaa, Maren! Hi, hi! grinte den gamle er der no'en, der si'er det , bitte Frøjken? Jaja, ka'ske det aa har sin Rimelighed da! Kom nu, Baby! Vi kommer ned til dig en af Dagene, og saa skal du spaa os! raabte Karen, medens Frøkenen trak af Sted med hende op ad Gaarden til.
Jeg var for overvældet og, jeg maa tilstaa det, for forskrækket over, hvad jeg havde set, til at have Kraft til at indlade mig med ham straks, og derfor lod jeg ham alene. Han kom imidlertid et Øjeblik efter ind i mit Værelse, gik hen til mig, medens jeg sad paa min Seng, og lagde sin Haand venligt paa min Skulder. Jeg saá ham ind i Ansigtet, det var blegere, end jeg nogensinde havde set det før.
Men Fru Rositta gik stille og omfangsrig rundt i Stuerne, medens Isidor angergivent puslede om hende. Ogsaa denne Situation havde Herredsfuldmægtigen foreviget. Men ligemeget hjalp det ... Det skulde heller ikke bidrage til at løfte Sindene, at gamle Fru Seemanns Humør i den senere Tid var sunket ned under Nulpunktet.
Dagens Ord