United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Berg mumlede noget som en Bekræftelse, og Professorinden sagde efter en lille Stunds Forløb sagtere: -Har han ogsaa talt til Dem om »sin Idé« at han vil flytte herhjemmefra. -Ja han har sagt noget om det, sagde Berg og saa' ned. -Ja, der er saa mange Tvistepunkter mellem de gamle og de unge i vor Tid, sagde Professorinden og søgte at smile.

Det, der gør vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.

Man maa vel erindre, at det, der af de forfinede Kulturmennesker opfattes som stødende Raahed, ingenlunde virker saaledes paa Eskimoen, hvis naturlige Ligefremhed lader ham fuldstændig uforstaaende over for det, vi kalder en Sjofelhed. Man kan tale højt om det, uden at det bliver uanstændigt.

Men Navnet "Stenhøjsplanter" er ikke alene misvisende, da disse Planter ikke behøver en Høj for at kunne vokse, men det er yderst uheldigt, fordi der ved det klæber Forestillingen om Stenhøje, som for mange staar som Toppunktet af den Række Misforstaaelser og Smagløsheder, der indtil de allersidste Aar har været raadende, navnlig i den lille Haves Anlæg.

»Ja naar den gaaer over Deres Forstand, saa er det intet Under, at den gaaer langt over min: nei saa foretrækker jeg Zwibelløg; det er da Noget, som jeg kan forstaae. Nei men Mo'er, Du skulde blot høre, Nicolai er af samme Mening som jeg, at der nødvendigvis maa skee Forandringer i Haven.« »Kan De nu heller ikke lade min stakkels Have være i Fredspurgte Præstekonen med et venligt Smil.

Hun forte en endelos Kamp med "alt det Smuds" i sit Hus det kom jo ind baade paa Gulve af Stovler og paa Vaegge af Kapper og paa Borde af Piber i alle Kroge. -Man har ikke det Sted for sig selv, sagde hun, man har ikke det Sted for sig selv ... Men vi skal vel ikke klage, vi skal vel ikke klage. Hun havde sat sig, men hun rejste sig op igen.

Nu vidste jeg allerede den Gang, at hvad Fanden har skabt, er tiltrækkende, saa jeg har aldrig glemt det, skønt jeg den Gang kun var femten Aar. Jeg besluttede altid, at jeg vilde prøve det, naar jeg blev voksen og vilde sætte Sindet i Bevægelse hos nogen. Men naar undtages Hr. Carruthers og Lord Robert, har jeg ikke haft megen Chance for at forsøge det. Hr.

Kun en eneste Tanke gentog sig med idiotiserende Uafvendelighed i hans Hjærne: Hvorfor har jeg dog ikke skudt begge de to Uslinger? jeg har dog kunnet gøre det men gjorde det ikke. Hvorfor har jeg dog ikke skudt dem? Under Aaget. Den samme Morgen Klokken 9 lød der Trommehvirvler og de gennemtrængende Toner af Covdov Hornene, Signalet til Opbrud. I en Fart kom alle Mand paa Benene.

En Nat vaagnede Mikkel ved en svær Rullen i Luften og blændedes i det samme af en blaa Lysning hans Fader sad fuldt paaklædt paa Kisten. Vi faar Torden, sagde Thøger stille. Jeg vidste ikke, om jeg skulde vække jer. Mikkel trak i Klæderne, Niels vaagnede straks efter og klædte sig ogsaa paa.

Hun kunde sgu lis'godt ha' hedt Nikodemus ! grinte Maren. Og Johanne fastslog sin Paastand fra før: Ja, hun er grangivelig det, de kalder en Munstrum! Men pludselig gjorde hun et Par smaa stive Hop henad Landevejen, Lig-Johanne, og drejede rundt og slog ud med Armene: Skal vi smage paa Mosten? spurgte hun saa og trak Romflasken frem.