United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Pluraliteten er ude i Koulisserne, faar en Passiar i Salle des pas perdus , drikker en Mazagran ved Buffeten, lader sig interview af Nyhedsreferenter, gjør Citationsnotitser i Bibliotheket til den Tale, de selv gaar svanger med. Af og til kigger de ind for at se, om Taleren ikke endelig er bleven færdig.
Claus . Jo vist, de sanker Blomster til Potpourri eller saadant noget. Abigael er ganske passionneret derfor. Hun kan synge, som der staaer i den lille Chanson , du veed: " Cueillir des fleurs, C'est mon bonheur; Tra la la, la la!" Geheimeraadinden . Det skal fornøie mig, om det ikkun er Blomsterne, hun er passionneret for. Claus . Hvorledes mener Mama?
Jeg grublede og grublede, men jo mere jeg grublede, des umuligere var det for mig at komme til nogen Afgjørelse. Naar jeg havde besluttet at gaae hen til Andrea Margrethe, saa var der en indre Stemme, som sagde til mig: »nei Du skal gaae til Emmy«, og vilde jeg gaae til Emmy, sagde en anden indre Stemme til mig: »nei Du skal gaae til Andrea Margrethe.«
Hele den over en halv Mil lange Strækning fra Madeleinekirken til Bastille-pladsen er fyldt med Træboder. Paa det mest befærdede Strøg, Boulevard des Capucines, Boulevard des Italiens og Boulevard Montmartre, staar de saa tæt ligeoverfor de store Butikkers Udstillingsvinduer, at der kun akkurat lige ved Træerne er en snever Passage, gjennem hvilken man kan smutte fra Trottoiret ud paa Gaden.
Alt vel overvejet: jo mindre jeg ser til ham, des bedre kan jeg lide ham." "Det er ikke nogen meget opmuntrende Omtale af min ny Principal. Hvad i al Verden kan han ville mig?" "Han er Dødsenglen selv," sagde Barkston leende, "og trænger til en Hushovmester. Jeg antager, at han mener, De vil passe til den Stilling." Vi havde forladt Maluvejen og var kommet ind i Byen.
Victor Hugo er endnu kun Officeer, Mange, hvis Navne Aar igjennem har været paa Alles Læber, ikke engang Riddere. Udenfor Selskabets og Regeringens Opmuntringer er der jo ganske vist nok en anden. Der er den fornemme, kuplede Bygning ligefor Pont des Arts, Udødelighedstemplet for de fyrretyve Akademikere, Men ogsaa dets Glorie er som saa mange andre blegnet svært med Tiden.
Kunde det dog ikke være som et hemmeligt Vink om, at jeg skulde blot ikke være bange; naar jeg kun dristigt gik frem, turde jeg nok være vis paa Sejr. Jeg gjennemgik i Erindringen Alt, hvad Præsten havde sagt den Aften, og des mere blev jeg bestyrket i denne min Overbevisning.
Tro mig, Nicolai, jo Mindre vi have, des større Pris sætte vi ogsaa derpaa.« »Det er et sandt Ord«, bemærkede Gamle, »derfor siger ogsaa Apostelen Paulus, »at det er godt at nøies med det, man haver«, og: »Tragter ikke efter det Høie, men holder Eder til det Lave.« Det er to gode Leveregler, som det var godt, om Alle vilde lægge sig paa Hjerte.«
Der er kun den mindre behagelige Omstændighed ved det, at ogsaa Regeringen gaar i Modens Spor og lader dem sejle deres egen Sø. For Malerne har den École des beaux-arts og Prix de Rome og Salonen og Kjøbet af deres Billeder til de talrige offentlige Gallerier, for Forfatterne Ingenting, højst engang imellem en lille Bibliothekarpost paa et Par tusind Francs.
-Og des vildere er Savnet. Ved Ordet vildere mødtes et Nu deres Øjne og en Blodstrøm slog op i Enkens Ansigt. -Onkel Hvide, sagde hun: Du ser alting. -Men jeg skammer mig. Jeg skammer mig for mine Børn. -Skammer Dig? og han talte haardere: hvorfor? tror Du ikke alle de andre, som er ene, "længes" li'edanne?
Dagens Ord