United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg er ganske vist som Barn bleven solgt i Afrika, men jeg har for længe siden faaet min Frihed, og baade min Søn og alle hans Kammerater er fri Mænd, fødte af fri Forældre." "Naa, saa meget des bedre for Dem," svarede Harris i en Tone, som skurrede slemt i Fru Weldons Øren, men hun afholdt sig dog fra flere Bemærkninger om dette Emne. I dette Øjeblik kom ogsaa Nan med lille Jack til.
Og siden jeg har seet, at Gamle og Corpus Juris, om hvem jeg reent havde opgivet Haabet, at de nogensinde skulde blive forlovede, i al Fald ikke i denne Verden, virkelig omsider ere blevne forlovede og det med saadanne Piger som Emmy og Andrea Margrethe, ja saa skulde jeg næsten troe, at man gjør bedst i at vente, thi jo længere man venter, des bedre bliver det. Men den Lysblaaøiede da?
»Ja«, svarede jeg, »men jeg havde heller aldrig troet, at noget Menneske kunde være saa kjedsommelig der er jo ingen Ende derpaa.« »Der kan De see, hvad jeg sagde. Men forresten maa De huske paa, at jo større Arbeidet og Anstrængelsen er, des større er ogsaa Æren, naar man naaer Maalet.« »Ja, ja«, sagde jeg, »Aftenen er jo heller ikke gaaet endnu.
»Ja vist er det gyldigt«, svarede Præsten, »Ægteskabsløftet er nu syv Aar gammelt, og om Sommeren gaaer det og vogter Gæs, saa Christen Madsen kan paa ingen Maade benægte det.« Nu kom Andrea Margrethe og bad os komme over. Præsten vilde tage sin Lampe med, men det vilde Andrea Margrethe ikke tillade; vi skulde gaae derover i Mørke, thi saa vilde Lysene paa Juletræet gjøre des større Virkning.
Hun saa' fra Siden hen paa Komtesse von Hartenstein, der gik sirligt som en Danserinde paa Benene. Og Hendes Højhed gik hurtigere til, irriteret ved det evige Sam-Trit. Men Komtesse von Hartenstein kom ikke ud af Trit med Højheden. Og efter sin Tur vendte Prinsesse Maria Carolina tilbage til sin Vandfarve eller til sit Broderi. Komtesse von Hartenstein læste højt af Revue des deux Mondes .
Kunde man tage denne "Cité des Khroumirs" med samt dens ynkelige Beboere, flytte dem ud i Akklimatationshaven og der vise den frem som noget Exotisk i Smag med Eskimoerne og Ildlandsfolkene, vilde hele Paris strømme derud og falde i Forbauselse og Forfærdelse over, til hvilken Degradation Menneskeslægten kan synke ned. Nu er de stakkels Kludesamlere alt Andet end generede af Nysgjerrige.
Jeg gad vide, hvordan det skulde være anderledes. For ellers vil man jo ikke andet end at ville. Og naar man i Forvejen vil, behøver man ikke at ville ville, for saa kan man det. Saa i Grunden er det en Selvmodsigelse at ville styrke sin Villie. Man kunde snarere sætte sit Maal i at se at blive af med den. Jo mindre Villie man har, des færre Fornødenheder har man ogsaa."
Da han derpaa hurtigt vendte sig om og ilede tilbage til Huset uden at sige noget til sin Karl, følte jeg, at jeg havde Ret til at tro, at han ikke ønskede, jeg skulde se ham. Dette bragte mig til at overveje Sagen, og jo mere jeg tænkte, des mere begærlig blev jeg efter at opdage, hvem den Mand kunde være.
Jo dybere han tænkte over det hele Forhold, des mere ophidset blev han. Saa dumt og ufint det var dette at man for at være sikker paa at eje en Kvinde skulde have hende gaaende Dag ud og Dag ind i sin Stue. Talen var jo dog ikke om et vildt Dyr, der kunde befrygtes at ville løbe sin Vej. Hvorfor kunde man ikke beholde sin Frihed og Uafhængighed, naar man vilde være tryg for, at hun ikke forlod En?
Hun foreslog mig nu, at jeg skulde tage hende i Haanden, og saa skulde vi begge ile Emmy i Møde, der var løbet et godt Stykke op ad Fjorden. Det gik jeg strax ind paa, og nu ilede vi afsted. Jo længere vi kom fremad, des hurtigere fløi vi nu fik vi Emmy i Sigte. Denne raabte Noget til os, som vi ikke kunde forstaae.