United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Saa blev'et ikke ham fra Graasten, sagde Bolling. -Og det var godt det samme, erklaerede Madammen. Kapellanen laeste Udnaevnelsen op: H.R. Berg hed han og var Premierlieutenant i Reserven; og der blev en Debatteren om, hvem han kunde vaere og hvorfra han var. Det kunde vaere en af de Bergs fra Gram, mente Bolling, der var en Forstraad Berg i 1829....

Kvinden klagede sig straks herover for sin Mand, men, som de vare fattige, tav de stille, indtil at der siden om Mag.

Den eneste, som var oppe, foruden vort eget Selskab, var Munken, der lavede vor Frokost; ham belønnede Nikola rigeligt, og til Gengæld for hans Ædelmodighed, blev Portene aabnede, uden at Huset blev alarmeret. Vi red ud, den ene efter den anden, og fandt Vejen ned ad Klippestien til Dalen. Da vi kom ned, fortsatte vi vor Rejse, op og ned som Vejen førte os.

... En Dag, da hun gik ned ad Trappen, tabte Frøken Falk sin Muffe, hun havde jo baade Handsker og Noder i Haanden og kunde ikke holde paa det altsammen, saa ogsaa Parasollen faldt lige for Fødderne af Høg, der just vilde gaa ud ad den lille Dør. Han tog den op og rakte hende den, men Hjertet sad ham i Halsen, saa han ikke kunde sige noget.

"Nej, det er der ikke Tale om," sagde Nikola med Overbevisning, "saa vilde vort Liv simpelthen afhænge af hans Fortolkning af Tro og Love. De burde dog vide, hvor megen Tillid vi kan have til ham." "Men kan vi ikke tvinge ham til at løbe sin Vej, saa de tror, at det er en falsk Beskyldning, han har rejst imod mig, og at han ikke har turdet tage Følgerne?"

Man saae strax, at det ikke var en Beværtning, der kunde haabe at lokke Mange ind fra Gaden, men at den levede saa jævnt af Stamgjæster. En af dem, der havde en Bunke Aviser og Mapper foran sig, skjævede arrig til mig, da jeg nærmede mig, ligesom en Hund, der snerrer, naar man kommer dens Benfad for nær.

Detektiven sagde Farvel og gik hen mod Døren, men blev pludselig staaende. »Kammerherre! Gives der her i Ministeriet Tilfælde, hvor Hensigten helliger Midlet?« »HmKammerherren forstod ham. »Udenrigsministeriet paatager sig selvfølgelig intet Ansvar for Deres Undersøgelser. Det kan vi ikke.« »Aa nej saamænDetektiven gik med et Buk.

Berg mumlede noget som en Bekræftelse, og Professorinden sagde efter en lille Stunds Forløb sagtere: -Har han ogsaa talt til Dem om »sin Idé« at han vil flytte herhjemmefra. -Ja han har sagt noget om det, sagde Berg og saa' ned. -Ja, der er saa mange Tvistepunkter mellem de gamle og de unge i vor Tid, sagde Professorinden og søgte at smile.

Ja, det er vel osse paa Tiden, at vi kommer hjem og ser til Mutter! sagde Møller Jochumsen og strakte sig Hva' Jørgensen? spurgte han og puffede Proprietæren med Tommelfingeren i Siden. Ja a, sagde Jørgensen vi maa jo hjemad og se, hvordan det staar til! Der var i det hele kommet en sær Længsel efter Arnen op hos Ægtemændene nu efter Forstraadens Tale ....

Ved Susannes Fortælling flammede det gamle Hedenskab atter op i dem, og der kom et utæmmet, rovgridsk Udtryk i deres rynkede Ansigter, da deres Fantasi kom i Bevægelse. „Ja, ja, at der dog ikke blev noget af Drabet!“ sagde Rosine. „Ja tænk, saa kunde du nu have fortalt os derom,“ sukkede Sabine. „Ja, saa kunde jeg nu have haft en artig Fortælling at give til Bedste,“ sluttede Susanne.