United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved Aftenstide, da de havde Kurven fuld, kom Mørket over dem, og alle Stier blev slettet ud. En Fé fandt dem sovende paa en grøn Plet Mos. Han havde lagt sine Arme om hendes Hals, og hun havde puttet begge sine Hænder bort paa hans Bryst. Jeg vil lære jer at elske. Hun bøjede sig ned over dem, kyssede dem begge og tog dem med bort til sit Rige. Det var Kærlighedens Fé. Mange Aar gik.
"Naa naa ..." Den gamle Præst var bleven højrød i Hovedet. "Jo for Kundskaberne har for dem fuldstændig mistet deres Omsætningsværdi som Kundskaber. De bliver bare dyngede op. Det er en Sport, det hele. Hvad mener De om at opdage Nordpolen?" "Ja det er jo det er jo i og for sig ganske interesseløst." "Synes De? Aa jeg ved dog ikke. Jeg mener dog, de lever, de, som prøver det.
-Det er iforvejen haardt nok at være tjenende, sagde Faderen. Maaske gjorde Børnene sig i Anledning af det "haarde", i Stilhed adskillige kritiske Tanker: for i Hjemmet var der ingen, som regerede uden dem, der tjente. Tine fra Skolen, der var den sunde Fornuft, sagde, naar Moderen klagede: -Gud, skift ikke, sagde Tine: det er dog bedre at være i Lommerne paa de gamle.
Havde han levet sit Liv i Laboratorier mellem Retorter og Digler saa vilde det blive noget helt andet: et Sprængstof eller et nyt Belysningsmiddel ... Den, der giver Brød, han maa have gjort sin Opfindelse ude under aaben Himmel paa en Solskinsdag, tænker jeg mig. Der er han gaaet, og han har følt sig saadan til Mode, at han kunde omfavne alle dem, han mødte.
Pastor, Tanken om, at man skulde miste dem begge min sidste ... Enkefruen fik et Anfald af frygtsom Ømhed mod sin sidste. Den sidste var saa kælen som et lille Føl i Anledning af Dagen. -Saa kan hun saamæn endnu blive et rigtig rart Menneske, sagde Fru Linde, hun satte Kagetallerkenerne sammen, da de var gaaet. Der er dog god Bund i dem, Linde. -Himlen véd, hvad Agnes vil sige....
Jeg sov og sov meget længe, men da jeg saa skulde til at aabne Øjnene en Fugl var det ikke, det var Menneskestemmer! Og saa Stormen, der peb! Jeg drejede mig om paa Maven og saa fire Mennesker; tre af dem havde hvide Anorakker, den fjerde var min lille Søster. Hun brast i Graad, hun begræd mig allerede. Jeg var saa vaad som en druknet Kajakmand.
Bare obselvere deres Forskrækkelse! mente Smeden lystig De har vist ikke set Mandfolk ved Nattetid i de sidste hundrede Aar! He, he! grinede Nils, der begyndte at faa Smag for Spasen. Vi fortrædiger dem begribeligvis ikke, vedblev Smeden at lokke Vi lister bare ind og gaar rundt paa Gulvet uden at mæle et Ord. Lad os ta' Støvlerne af ... hviskede Nils, da de var kommet ind i Gangen.
Det maa have været et mærkeligt Folk der er saa megen Dybde i deres Sagn og Skikke. Det er dem med "Lervognen" ... -Og Sakuntala.
Bag dem stod Lysets Engel Vagt, og for de to saa det ud, som om Flammesværdet skrev med gylden Skrift over Himlens Bue, hvert Bogstav var spættet af Stjærner: Det er nok, naar to Mennesker holder af hinanden. I Aften er jeg ene. Min Stue dufter af Renhed. Gulvet er blankt af Fernis, paa Bordet staar en Skaal fuld af Blomster, og foran de aabenstaaende Vinduer hænger hvide, nystrøgne Gardiner.
Féen lod sig bevæge til at give endnu en allersidste Koncert, som sluttede med »egne Kompositioner«. »Vi spiller dem kun i sidste Koncert«, sagde Hr. Theodor Franz. Ingen i Verden havde endnu hittet Rede i dette Kvidder paa en Violin ... Jublen var ubeskrivelig. Centralbanken aabnede foreløbig »Victoria-Etablissementet« en større Kasse-Kredit.
Dagens Ord