United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg var ung og stærk dengang og tænkte, at det skulde dog gaa haardt til, om jeg ikke skulde kunne holde den Arm nede. ..... Men saa var det, at Pigen pludselig begyndte at vokse. Brystet svulmede op, og hendes Lemmer bulnede ud; Haandledene blev saa svære, at jeg ikke længer kunde fatte om dem. „Der kan du se! Se, se!“ sa' de andre til mig.
Alle Døre stod aabne, ogsaa om Vinteren, naar der blev fyret med Brænde. Mellem Mahognimøblerne var der Marmorborde og ogsaa hvide Konsoller, som var komne fra Augustenborg, fra Slottet, naar de holdt Auktion. Om de gamle Portrætter var der Evighedsblomster, og der var mange Epheu, for dem elskede Moderen, naar de slyngede sig op ad en lys Væg. Havestuen var saa hvid, som om den skinnede.
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om." Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?" Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed." Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om.
Der er et mærkeligt fredeligt Kammeratskab imellem dem, aldrig er de overstadige, aldrig heller nedtrykte, bestandig i hyggelig Ligevægt og trods deres saakaldte mørke Tro i Besiddelse af megen stilfærdig Humor. De er hellige Fiskere, men ikke Hængehoveder, slet ikke ... Det var Rødspætter, vi skulde hente ude fra det dybe Havstrøg gennem Skagerrak til Vesterhavet.
Snart var det ved et Badested og snart var det i Paris. Børnene saá til, som om hele Verden gik, fornem og fin, rundt der foran dem paa Bordet. Pigerne kom ind. De elskede at høre til. De forstod ikke et Ord, men stod, ret op og ned, med Hænderne under Forklæderne. Naar der skete noget sørgeligt med Dukkerne, saa græd de.
Den interessanteste og skjønneste af dem var Ledøie . Den tidligere Tilsynshavende, Professor Clausen, havde ogsaa havt særlig Forkjærlighed for den og ladet Choret smagfuldt dekorere af Hilker. Dekorationen havde imidlertid lidt af Fugtighed og trængte til at fornyes. Jeg tog derud i den Anledning.
"Kunde hun ikke passe bedre paa Dem end at lade Dem fornærme af sine Gæster." "Jeg tror ikke, at Lord Beutworth vilde fornærme mig. Han sagde kun, at han aldrig havde set en saa rød Mund som min, og da jeg dog en Gang var nødt til at gaa ad Helvede til med den og saadant et Haar, kunde jeg begynde med at kysse ham han forklarede det altsammen." "Og blev De ikke meget vred?"
Det er en gammel Fyr med blanke Sporer og sirligt Traad, han danser næsten foran dem. En anden kommer frem fra en Busk. Han er ikke saa pyntet at se paa, Dragten er lurvet, et Par af Halefjerene mangler, og han ejer ikke saa lange Sporer. Det er første Aar, han er med i de voksnes Lag. Et Øjeblik staar han og ser sig omkring, saa faar han Øje paa Hønsene og springer straks i Toppen paa en af dem.
"Bruce," sagde den gamle Herre paa sin sædvanlige venlige Maade, idet han lagde Haanden paa min Skulder, "jeg véd ikke, hvad det er, De er i Færd med, og det kan vist ikke nytte, jeg spørger om det, men jeg véd, at De har været i temmelig indskrænkede Forhold i den senere Tid, og jeg er bange for, at De indlader Dem paa en eller anden Uforsigtighed eller Dumhed.
-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun og hilste med sin Pisk. Hvilket dejligt Vejr! -Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende op i hendes Ansigt. -Man mærker formelig Foraaret slaa op af Jorden, sagde Kate. Karl holdt lidt fra dem. Det saá ud, som hans Hest ikke var saa lige at styre. -Naa, allons ... Godmorgen. De red bort. -Hun var kommen langt ud, sagde Kate.