United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det ene af dem, et lille Flod-Dampskib, der havde havt en eventyrlig Reise fra New-York, saluterede endogsaa, skjøndt det kun havde een Kanon, med 27 Skud. Dagen efter var der stort Bal hos Gouverneuren paa St. Croix, og den 9de October gav Vicegouverneuren paa St. Thomas et pragtfuldt Bal i samme Anledning.
Den første Uge syntes det, som om Berg skulde faa Ret. De rejste i smaa Dagsrejser, laa over hver Nat, og tog først videre højt Op paa Dagen. William bestak Konduktøren, saa de blev alene i Kupéen, hvor Høg saa laa paa den ene Side, ligesaa lang han var, paa et Leje, redt af Plaider, Tæpper og Puder.
Noget af den var saadan, og #det# passede godt nok: Otte Enker blev der nu paa én Gang, der blev en Gru for de otte ja og saa for de femogtyve smaa, som misted deres jordiske Forsørger.« De to Gamle fortaber sig nu i Minder fra den skrækkelige Dag, der fulgte. I Løbet af Dagen drev der syv Lig i Land den ottende Skagbo og Sømanden fra Daphne kom aldrig mere tilsyne.
Efter et nyt forgæves Attentat paa den lille Mose-Minka, der havde haft til Følge, at hun maatte ty hjem til sine Forældre, havde han indladt sig i Forbindelse med en af Gaardens Mejeripiger. Og om Dagen sov han saa Sviren ud, døv for enhver Tilnærmelse fra sine Omgivelser ...
Mitte og Putte stod bagved i Trækken paa de bare Bén og vilde ogsaa sé. Saa ringede Herluf, og Fru Canth vilde have et Bæger tømt paa »Dagen«; lille Canth maatte give sig, og alle blev samlet i Dagligstuen. -Skal saa vort Hof- og Liv-Teater leve raabte Fru Canth: Med ni hurraer ... en, to, tre.... -Lille Edvard ta'e mig, ta'e mig, Fru Canth sprang ned igen i Armene paa Sundt.
Ved det øverste Vindu havde Frøken Rosenfeld løftet Ida op i Armen. Ida holdt sig hos hende hele Dagen, uden at tale, kun følgende hende, med kolde Hænder, som en krank lille Skygge: -Se dog, se, sagde hun. Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi med Frøken Adlerberg: -De gaar ikke højt, sagde han.
Det var atter en straalende Morgen, hvormed Dagen begyndte. Den lave Pileallee, der førte op til Præstegaarden, og som om Sommeren var ringe og uanseelig, glimrede nu i sin vinterlige Herlighed, bestrøet fra øverst til nederst med Rimfrost, mod hvilken Solstraalerne brøde sig i et tusindfoldigt Spil.
-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det er dejligt, naar de er smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... Saa længe Børnene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem Dagen lang, men skulde de først i Skole, var det, som den store Dør lukkede sig bag dem -Det er ikke saadan at følge dem, sagde hun. -Nej, hvert Kræ har sit Ho'ede, sagde Schrøder: Tag saa i.
De svaje Grene glinser af Væde. Paa de øverste Kviste sidder en Krage tung og graa. Med ligestore Mellemrum strækker den Hals og "krager". Blæsten trækker Vandet af Øjnene. Det er ret et Herrens Vejr. Paa en Bakkekam med Ryggen op mod et Gærde har jeg fundet lidt Læ. Her var saa dejligt lunt til at begynde med; men nu løber Næsen og Hænderne er blaa. Det har regnet hele Dagen.
Lady Katherine opførte sig saa nydeligt, hun talte ud i en Køre om Velgørenhed og Politik, saa de fik ikke Tid til flere Sammenstød, skønt jeg tror, at jeg hørte nogle "for Satan'er" afvekslende med "Bur r r r"; det var en rædsom Aften. Onsdag den 9. Novbr. Malcolm gik ved Siden af mig til Kirke Dagen efter. Han saá lidt mindre nedtrykt ud, og jeg forsøgte at opmuntre ham.
Dagens Ord