United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Staerene kom i alle Skolens Kasser og endelig Storkene, Kroens Stork ret paa Gavlen. Drenge og Piger sang til den i Frikvarteret, i store Kredse, mange Dage. Hver Mand, der skulde til Kros eller til Kirke, gav sit Besyv med om Storken. Der var Tegn og Maerker og Varsler at tage af, om den floj hojt eller om den floj lavt og naar den gik i Mose baade for Somren og Saeden og for Regn for Skt. Hans.
Der maatte købes Sækkelærred og broderes en Kant med Uldgarn, raadede Vilhelmine, det saa' udmærket ud til Gardiner. To Symaskiner klaprede allerede i Huset med Balstadsen. Fru Gravesen gik uafladelig til og fra Kontoret med Posen: -Jeg spørger dig, sagde hun mat: tror du, det er for min Fornøjelse, Gravesen? To Dage før Ballet begyndte Frederikke at omkalfatre hele Huset.
Men saa kom den Tid, da de skulde konfirmeres. Det blev en drøj Tid for Idioten; thi der blev rejst det Spørgsmaal, om han nu ogsaa skulde konfirmeres ligesom de andre. I Grunden var det jo ingen Nytte til, mente de fleste. Idioten gik i flere Dage i stor Spænding. Paa den anden Side var Konfirmationen noget, der hørte sig til.
I Ravenna tilbragte jeg herlige og lærerige Dage imellem den romerske Oldtids sidste prægtige Levninger; efter min Hjemkomst søgte jeg at give en Skildring af dem i Steenstrups Dansk Maanedsskrift 1859.
Paris's Ophøjelse til Theatercentrum ikke blot for hele Frankrig, men saa halvvejs samtidig for den hele civiliserede Verden bringer da saaledes i Theatrenes forøgede materielle Velvære den franske dramatiske Kunst en stor Støtte, uden samtidig at medføre væsentlige Farer for den. I gamle Dage har Talentet muligvis kunnet leve af Kildevand og Maaneskin.
Jeg var jo et lille ungt Skvat den Gang jeg havde ikke noget videre at koste paa hende ..." "Klavs," afbrød Fru Herding strengt, "mon det er værd, at Du fortæller den Historie?" "Aa skidt den kan sgu et treaars Barn høre paa. Nej men man var jo en Svend fra Fad i de Dage: der var ikke noget, man gik af Vejen for. Saa hvad jeg havde at gøre: jeg inviterede hende paa Banko.
Schrøder rørte stadig Kødfars; gamle Konferensraad, der var nær de halvfems, kunde snart ikke nyde andet: Der er jo snart ikke en hel Tand i Huset, sagde Schrøder. Hun havde selv faaet sig seks nye Fortænder i Foraaret. Ellers var hun uforandret; og de Dage, der var travlest, kom de seks forresten ikke længer end i deres Vandglas.
I fem Dage hærgede den fredløse Sjæl ved Atanikerdluk og først paa den sjette fik man Fred. Da et Par Mænd nogen Tid efter tog over til de hærgede Huse, var alt inde i Husene opbrændt. Naar man stødte til Murene, dryssede der Aske ned. Da „Langsom“ nu var død, flyttede „Let“ til Bopladsen ved Nugssuaq, og her hændte der hende det samme, som tidligere var gaaet forud for „Langsom“s Død.
Her fik vi et engelsk Linieskib, Donegal, i Sigte, og vi seilede tre Dage sammen med det langs Sydkysten af den omtrent 136 Miil lange Ø Cuba. Ved Hjælp af Marryats Signalsystem der forstaaes af alle Nationers Skibe signalerede vi til det, at vi skulde til Havana, og det gav os en lignende Underretning.