United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Derfor fortjener den sin umistelige Del af Æren for Udviklingen i vort Land. -Et Leve ja, mine Damer og Herrer, et taknemmeligt Leve for vor danske Presse. Kaptajnen havde forladt sin Plads og aabnede Døren til Gangen. Vendt ud mod Trappen, udbragte han med et Par Ord »Levet« endnu en Gang, og alle rejste sig, raabte Hurra og viftede.
-Hvad er der? spurgte Marschalinden, med Ansigtet vendt mod Excellencen. -Jeg skal til Brahes; og vendt mod Faderen sagde han: -Tag mine Kort. Hans Excellence gik ud. Ved Døren til Trappen ventede Brahernes Vogntjener, der, bleg, bøjede Hovedet over den store Krave. -Det haster, Deres Excellence, sagde han. -Jeg véd det, sagde Hans Excellence, der steg ind i Vognen: -Kør.
Den burde indmures her i Døren ligervis som de engelske Bomber i Kjøbenhavn, og underneden skulde skrives med forgyldte Bogstaver: =Nicolaus fecit=. Ja Nicolai, at De har slaaet min Meerskumspibe itu og min Hane ihjel: det tilgiver jeg Dem, thi De har nu viist, at De har Hjertet paa det rette Sted.
Sidste Gang, jeg var hos ham, for at byde Farvel og takke for alt Godt, kneb han mig i Øret og sagde med sit lune Smil: "Saa, flyv han nu over til sit Boghvedeland, men kom smukt igjen ad Aare og pas sine Bøger, at der kan blive noget Andet af ham end en simpel Sanglærke hører han det! Gud være med ham! Gaa nu og luk ikke Døren for høit op, thi saa trækker det!" Og han har tilskrevet mig!
-Ja, sagde Ida og lo, men skælvede alligevel. Men Karl, der aabnede Døren til Spisestuen, sagde bare: De er s'gu i Seng, som om det var derfor, hun rystede; men Ida ventede lidt inde i Karls Værelse, til han kom tilbage. -De sover, sagde han, og han førte Ida, der gik saa varsomt endnu, ind hvor i Dagligstuen Lampetterne var tændte og Vinen stod paa Bordet.
Katinka tænkte paa, hvor hun dog havde faaet nogle urolige Øjne, som saa gik til Døren, og saa til Dahl, mens hun blev ved at pludre. -Den er et Kvartér, sagde Kaptejnen. -Drengene er ikke kommet, sagde Thora. -Og derfor spiser vi ikke, sagde Kaptejnen. De maa vide, Fru Bai, det er Drengene, som er Herrer i Huset. Thora sagde ingenting. Kaptejnen satte sig paa en afsides Stol ved Skrivebordet.
Vennen vilde stadig hjælpe, men Jim skubbede ham fra sig og truede med knyttede Hænder: »Bliv, hvor Du er!« Med usikre Skridt famlede han hen mod Døren, drejede Nøglen i Laas og stak den i Lommen. »Hvorfor lukker Du Døren?« Den anden forstod stadig ikke en Tøddel af hele den besynderlige Opførsel. »For at forhindre Dig i at komme ud denne Gang kan Du vel ikke benytte Vinduet.«
"Aa, jeg véd, hvad De vil sige," udbrød han, "men kom nu bare med. Jeg har en hel Del Nyt til Dem." Jeg kunde ikke faa ham til at sige, hvad det var. Og saa lejede vi to Jinrickshawer og kørte ud til hans Villa. Da vi naaede den, fik jeg Befaling til at vente i Forstuen, medens han opsøgte sin Hustru. Saa førte han mig ind i Salen, aabnede Døren og bad mig gaa indenfor.
Men han var utrættelig i at finde paa ørkesløse Sysler for at holde dem nede ... Omsider kom da Bøg hjem. Der var et underlig slapt Smil om hans Mund, da han traadte ind ad Døren. Hansen-Maagerup trippede om ham. Han havde en Fornemmelse, som malede en stor Kværn i hans Indre. Han formaaede ikke at tyde Udtrykket i sin Vens Ansigt, og han turde knap spørge. "Naa?" sagde han da omsider.
Han gik hen og saá ind i Bogskabet, læste paa alle Ryggene, fandt, at Bøgerne var underligt blandede, gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet og talte Felterne i Gulvtæppet der var seksten Firkanter paa langs. Saa hørte han pludselig Instruktørens Stemme fra Gangen og fo'r sammen ved Lyden. Han tog sig til Hovedet og gik henimod Døren.