United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa ventede vi atter en Stund, da hørte jeg pludselig lette Fodtrin ile forbi. »Halloh«, raabte jeg, saa høit jeg kunde den Forbiilende standsede nok et »Halloh«, der blev besvaret med et »Hvor?« det var Corpus Juris' Stemme. »Her, her«, raabte jeg »ja hvor? hvor?« blev der raabt tilbage »her, her i Hønsehuset!« »I Hønse-!« men inden Corpus Juris fik fuldendt sit Forundringsraab, stod han alt ved Døren, rev den op i Hast, og ud styrtede jeg som en Død nei jeg vilde sige som en Ikke-Død af sin Ligkiste, naar denne atter bliver aabnet. »Men hvor hvor er Andrea Margrethe?« spurgte Corpus Juris forfærdet »der«, svarede jeg, idet Andrea Margrethe, som først havde holdt sig lidt tilbage, nu traadte ud.
Kun en gammel Kone blev i Kroen for den syges Skyld; hun satte sig i Døren med sin Rok og spandt Time ud og Time ind uden selv at gøre ringeste Støj. Tider gik. Oppe fra Kirken kom nu og da en svag Bølge af Stemmers Lyd. Et Vindpust førte stigende Larm med sig derfra, Latter, Udbrud af de dansende. Axel aabnede Øjnene, halvt henne som han var, og saa, at Natten var lys. De sang oppe i Kirken.
Da jeg igjen var i mit Værelse og gav mig til at trække Frakke og Vest af, bemærkede jeg, at Nøglen sad i Døren ind til hendes Værelse. Denne Opdagelse satte mig straks i en tiltalende nerveus Spænding, men bragte tillige Ærgrelse og Uvillie, idet jeg erindrede det ækle Opvarter-Smil med det sammenknebne Griseøie.
Hvordan gaar det med Onkel? Jo e ... Men lad dog Hunden komme ned og ind i Varmen! Madam Henriksen tænker slet ikke paa os andre! lo Frederikke. Naa e, Menneskene klarer sig nok! Frøken Sofie fløjtede Tyrk ned fra hans Sæde. Der er Varme i Kontoret, hvis Frøkenen vil ta' ham der ind. Maa vi andre ogsaa komme med? Ja, værsgod ... Madam Henriksen aabnede Døren til Kontoret.
Adolf aabnede Døren, og Konferentsraaden hævede Ansigtet fra Papirerne og saa´ hen paa ham: Strax, sagde han og gav sig til at arbejde igen, mens han lod Adolf staa midt paa Gulvet.
Da Klokken slog Elleve, rullede Forpagterens Vogn for Døren, og nu maatte vi da høre op.
Og Veiret tog stadig til, og midt under Stormen hørte hun den store Vindfløi paa Taarnet, som raslede under Vinden. Hun havde Lyst til at kalde paa Pigen og faa hende ind. Hun kunde ogsaa gaa i Seng og behøvede ikke at vente. Men da hun tog Lampen og var kommen hen til Døren, foer hun sammen igen og lyttede. Det var den store Klokke ved Porten, der klemtede. Saa var Veiret haardt.
Men hun vendte sig i Døren og smilede fattigt fra sit høje Stade, Trækken tog i hendes lange Haar, hun frøs gudsjammerligt. Da nikkede Axel til hende. Det var en Glædespige fra Byen, som Bispen havde lejet. Hvad hed hun? spurgte Axel siden, da han havde spist. Drikkegildet varede ved, og Axel havde givet sig i Snak med en af Knægtene, der havde baaret Skueretten, en høj, rødskægget Hugaf.
Derfor var jeg rigtig glad ved atter at komme ud i Luften, og jeg mere løb end gik over Pladsen til mit Kvarter, som en Skoledreng, der var sluppen bort fra Læreren. Da jeg aabnede Døren, var det første, jeg fik Øje paa, et Par himmelblaa Bukser og et Par sorte Knæbenklæder. Indehaverne af disse sprang begge op, og der blev hilst. "Hvad Nyt?" skreg de i Munden paa hinanden. "Intet!" svarede jeg.
Ida aabnede og lukkede Hospitalets Porte og Døre saa sagte. Men da hun kom forbi Døren paa første Sal, blev den lige lukket op af Dr. Qvam. -Er det Dem, sagde han: uh, sikken Nat to Selvmordere, og begge skal de pumpes. Petersen havde hørt Dr.
Dagens Ord