United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Ansigt var mørkt, og han stampede unødig haardt i Trinene med sine tunge Støvler. Over Armen hængte i sit Haandtag den tykke, gule Egestok, han altid havde med, naar han gik i Marken. Da han naaede ned i Gangen, standsede han og stod et Øjeblik som raadvild uden for Kaninens Dør. Saa bankede han paa. En Stol blev skubbet tilbage inde i Værelset, og Frøken Jansen viste sig i Døren.
-De er da hos Abels Juleaften? -Nej ... vi boer Dør om Dør, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv.... -Tidligere har jeg jo altid været hos Lindes, i Præstegaarden.... -Nej, Abels, sagde Frøken Jensen aa nej det er ikke alle, som er ens.... Fru Bai bad Frøken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem. Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.
Hun slog Portièren bort og aabnede Hans Excellences Dør. Han sad ved Lampen og havde ikke hørt hende. -Hvide, hvad er der? sagde hun og stod foran Hans Excellence: Hvad er der sket? Hvad gaar der for sig? Han havde løftet sit Hoved og saá paa hende. -Hans er i Byen, sagde han.
Han stirrede ud i Mørket, men der var intet Lys at se. Hvor blev dog Hjælpen af, hvor blev dog Hjælpen af. Og hvor det regnede. Han strakte atter Haanden ud og rørte ved Knøsens Bryst. Det bevægede sig endnu op og ned, men svagere end før. Og Lemmerne var vist ved at stivne. Store Gud, han sidder og dør for mig.
Adolf strøg Snese Vokssvovlstikker af, før han hjemme kom op ad Trappen og ind i sin Stue ved Siden af Forældrenes Sovekammer. Fru Adolf syntes, han gav sig derinde, og hun stod op af sin Seng. Men hans Dør var drejet i Laas, og hun kunde ikke komme derind. -Ja, sagde han om Morgenen. Man maa vel have Lov at være ene, naar man sover.
Niels . Hvad skulde det være for en Steen? Jørgen . Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tværs. Niels . Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae til, Jørgen? Jørgen . Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels. #Bibliotheksstue. I Baggrunden en Dør med Reoler paa hver Side. Døre til Venstre og Høire.
I en halvaaben Dør stod en gammel Mand med Piben i Munden: »Seer De der«, sagde Emmy, »der staaer nu En af dem, som har baaret mig paa Armen. Ikke sandt, Peer Olsen«, sagde hun, idet hun gik hen til ham, »I har jo baaret mig paa Armen, da jeg var lille?« »Jo vel saa, jo vel saa«, sagde den Gamle, »men den Gang var jeg raskere end nu.«
For hvis han er rettroende, saa siger han, at han tror fast paa, at naar Legemet dør, saa gaar Sjælen til Himlen, det vil sige Olympen, Elysium, Arkadien, Hesperidernes Have, Valhalla, Paradis eller Nirvana, alt eftersom Forholdene er. Han har intet Begreb om, eller snarere tror jeg, han kan ikke give nogen Beskrivelse af, hvad Slags Sted hans Himmel kan være.
Trappen vedblev at sno sig opad, snart til den ene, snart til den anden Side, til det næsten svimlede for mig ved Tanken om, hvor langt vi var gaaet, ja, mine Ben vilde næsten ikke bære mig længere, da vi endelig standsede ved en stor Dør paa Toppen af Trappen. Den blev slaaet op, og vort Selskab gik langsomt igennem den i Gaasegang.
Herren paa "A" havde skudt sin Dør op, og, rank, stod han paa Tærskelen: -Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun skulde lukke Skodderne. -Tak. Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang. -Hun ser s'gu ud som Frithjof, naar han hører Musik, sagde han til sig selv. Han tænkte paa Ida. Frithjof var en Wagner-elsker blandt hans Venner. Det var Lørdag Eftermiddag.
Dagens Ord