United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved Siden af ham saa man en snavset, halvgammel Fyr, med et gult Ansigt, mærket af alle mulige Laster og Udsvævelser, og iklædt en laset Bomuldsskjorte og en forreven Straahat. Det var Alvez' Fortrolige og onde Aand, Counbra. Til stor Skuffelse for Dick saa han hverken Harris eller Negoro i Alvez' Følge.
De fire sorte Amerikanere blev ført frem for Alvez. Den gamle Kæltring lod sit Blik takserende hvile paa de tre unges kraftige Legemer. Nu traadte Tom frem og sagde med høj Stemme: "Vi er fri Mænd, fri Borgere fra de forenede Stater." "Ja vel, ja vel," fnisede den gamle Slavehandler, "fri Mænd i Lænker; velkommen !" "Velkommen," grinede Counbra, som et Ekko af den gamle, og traadte nærmere.