United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun hadede Butiken mer og mer: denne fedtede mørke Bod med sine Sild og sine uldne Tørklæder og den evige Stank af Skraatobak og gammel Lampeolie. Og Bønderne, der trampede ind med deres Træsko og skændtes om Tøndemaalet eller pruttede om et Stykke Sirts. Undertiden, naar hun kom derind; for at hente et Stykke Papir eller Avisen, kunde hun standse i Døren og lytte til en Handel.
Der vilde ikke komme rigtig Vind i Sejlene iaar, skønt det var midt i Sæsonen. -Billighed vil de ha' ... Billighed raaber de paa ... Forretning er der nok af, sagde Adolf, der havde en vidunderlig Evne til at fylde det hele Lokale med Støj, naar der var blot saa meget som to enlige Kunder i Butiken: -Men bare billigt, billigt, billigt, sagde han og søgte hidsigt paa Pulten.
Hun sad de lange Efteraarsdage dumpt tungsindig og ørkesløs i de raakolde Stuer, hvor hun ikke gad hygge om sig, og hun stirrede ud paa den snævre, livløse Gade, og hørte Bedstefaderens rallende Hoste i Rummet bag Butiken. Og fortvivlet sad hun der Ansigt til Ansigt med sit trøstesløse Liv.
Han hørte efter en Kunde og holdt det ikke mere ud i Butiken, saa de begge gik op igen, i det forladte Kontor, Frøken Hansen og han; og de ventede, staaende eller gaaende rundt: -At det kan vare saa længe, sagde hun. -Ja, sagde han. Og de tog atter Uhret frem heroppe var Væg-uhret gaaet istaa : Halv fem, sagde Herluf. -Og han gik Klokken tre? -Ja, sagde han.
Spenner bare lo og dukkede: Nu skal han ha' Mad han har fortjent den, sagde Adolf. Theodor Franz havde Klokken ét aabnet Billetsalget til Miss Teas »første og eneste populære Koncert«. Billettagende Bybude garnerede Trappen og hele Entréen var fuld af Folk. Hr. Theodor Franz havde personlig indrettet Butiken, saa der ikke var Plads til tyve Mennesker ad Gangen. -Mine Herrer, sagde Hr.
Efter Middag gik gamle Fru Adolf op til Frøken Hansen. Der var ingen Kunder i Butiken, og de tre Frøkener færdedes ørkesløse i det udstafferede Rum. Fru Adolf gik op med Frøken Hansen, og de sad begge to tavse i det mørke Kontor. -Ja. Frøken, sagde den gamle, inde i sin evigt samme Tanke. I Teatret er der fuldt. -Ja, sagde Frøken Hansen.
Herluf trak Døren til Butiken til Side for at gaa ud paa Trappen, der var høj som en Altan, og sendte i det samme en Ed ind til Malerne: hele Rummet var paa én Nat blevet et lille Kina.
Det varede lidt, for han spurgte og der var slet ingen Lyd i hans Stemme : -Hvorlænge har det været saadan? -Længe, sagde hun. De traadte ud af Rummet, og Frøken Hansen gik ned i Butiken. Lidt efter rev Herluf Døren op dernedtil: -Jeg gaar ham imøde, raabte han. Han kunde ikke blive, ikke længer holde det ud; og han gik ud ad Bagdøren. Han saa' slet ikke den Dame, han strejfede i Gangen.
Fru Adolf gik sjældent op i Butiken mere undtagen om Aftenen eller straks om Formiddagen, naar hun vidste, Konstantin var ude paa Teatret. Hun sad paa en Stol ved Disken hos Frøken Hansen de to var blevet gode Venner og sagde med sin Lille-Pige-Stemme: Jeg synes ikke, her er saa godt »besøgt« mere, sagde hun og saa' ængsteligt op paa hende.
Vært og Søn lo fortroligt, og Sønnen fortalte om et Par "Satans heldige Proptrækkere". -Forstaar sig, han var smuk, John Jennings flot Karl ... Men at Lady Haverland løb skinbarlig bort med ham og tog med sig saa godt som hele Butiken, saa Lorden gerne ku' kigge længe i Vejviseren det synes jeg s'gu dog og Førner, han blev nu gift med en Millionærpige det ku' han takke sine Ben for ...
Dagens Ord