United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da lyder der pludselig frem bag en Busk en stille, fornøjet Latter, en underlig spæd næsten vellystig lille Fnisen, der faar ham til at skudre sig i Ubehag. Han vil helst liste væk igen, ikke se, hvad der gemmer sig bag Busken, helst leve Livet til Ende i Uvidenhed. Men han kan ikke flygte, han drives fremad og hen til Stedet.
Netop i dette Øjeblik er Døden kommet. Hjærtet standset. Endnu i den sidste Krampetrækning har hun trukket til. Fingrene er klemt fast sammen om Sjalet, og det er stramt spændt ud fra Busken til Haanden. Hun har ikke ventet det. Ansigtet næsten maaber. Lidt efter lidt er hver eneste Muskel stivnet i Nattens Kulde.
Dog var min Forbauselse stor over at see Corpus Juris her, saa var hans sandelig ikke mindre over at see mig. »Hvor kommer Du fra, Nicolai?« spurgte han. »Jeg kommer henne fra Busken der; men hvor kommer Du fra?« »Jeg jeg « svarede Corpus Juris stammende, »jeg kommer ja det kan være det Samme, hvor jeg kommer fra, men hvad vilde Du bag Busken der?«
Forleden Aften blev jeg saa forskrækket, at jeg blev ganske stiv, thi pludselig var der en, som bankede haardt tre Gange paa mit Vindue; det var bare en Gren af Busken, som staar lige her udenfor, men det vidste jeg jo ikke straks.
Da hun mærkede, at det morede mig, drev hun Spøgen videre og nappede med Læberne Bærrene af Busken, uden at hjelpe sig med Hænderne, der trippede om paa Jorden som Poter. Saa kikkede hun op paa mig, med et uhyre pudsigt Udtryk, idet hun knurrede og rystede sit Hoved, saa et Par frie Smaakrøller dansede om Panden. Hendes Læber, der var ganske sorteblaa, viste smilende den blaanende Tandrække.
Tøs dog! truede den gamle Frue, da Karen kom ind i Stuen. Saa du det, Bedstemor? lo hun og for hen til Vinduet for at se, om Jens stak i Busken endnu. Men han var da sluppen løs og gik nu op gennem Haven. Hvad er det, der banker oppe paa Loftet? spurgte Karen og lyttede. Larmen deroppe var begyndt igen.
En Solsort, som har siddet i Busken lige over den, gnevrer op. En anden svarer forskrækket ligesom i Søvne og snart er hele Tykningen et eneste gnevrende Kor. Arrigt drejer den Hovedet om efter dem, saa trækker den sig tilbage lige saa forsigtigt, som den er kommet. Dæ var bestemt nowet, som rørte sæ, Frærik. De' var en Myg, dæ' summede, Fie. Du me' dine Mygger.
Men i det samme stak han en Finger i Vejret og lyttede anspændt: Hyss! sagde han Hører I den skarpe Fløjten! Irokeserne er rykket frem hinsides den store Sø! Hurtig, dæk Jer! Og han og Carl Petersen sank paa Hug bag Busken og trak de andre med sig. De har naaet Bredden! vedblev Povl bleg af Sindsbevægelse Hører I den lette Raslen i Sivene? Hvis Urokse anfører dem, er vi fortabte!
Dagens Ord