United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja hvor? hvor? gentog Madam Bolling forvirret og hun fortalte, tonlost, gentagende samme Ord, i Saetninger uden Mening: -At hun var der ikke at hun var gaaet op iaftes og var der ikke hun vilde sove deroppe iaftes og nu var hun der ikke nu var hun der ikke ... -Saa er hun i Skovridergaarden, sagde Tinka og rev Sjalet om sig; hun rystede over hele Kroppen.
-Fik De min Hilsen? spurgte han og tog ikke Blikket bort. -Ja. Berg vidste ikke, hvorfor han rejste sig saa hurtigt, da det rorte ved Doren hurtigt, som havde han siddet Tine alt for naer: Kom ind. Det var blot Madam Bolling. Hun "havde dog faaet lagt en Vandkringle, som hun vilde bringe herned"....
Men Bolling der ikke horte efter mere, sagde kun med sin svaere Tunge: Ja hvordan skal det ende, hvordan skal det ende? mens han stirrede paa Tine med et Par tomme Ojne. Tine stod og glattede hans Haar og smilte: Naa, Fa'er, det kan jo blive godt endnu man maa jo haabe. Tine gik ud paa Trappen.
Det var som alting hos ham led og pintes: Ojnene, der saa det kendte Rum, Orene, der horte deres Stemmer, hans Haand, der havde maattet tage om hans. -Men Tine sagde Madam Bolling, der rastlos gik ud og ind skovrideren skal da vel ha'e en Bid.... De skal vel ikke saadan gaa? Hun fik Bordet slaaet op paa den anden Side af Sengen, og Tine maatte laegge Dug paa og Berg vaegrede sig ikke.
-Naa, Niels Lars, sagde Madam Bolling, er det saa gjort? -Ja, Madam, svarte han, nu er der Plads. -Ja, Gud ske Tak, hun maatte stride haardt ja, Gud ske Tak ... Ja, saa Godnat, Nils Lars, nikkede Madam Bolling. -Godnat, Madam. Og Graveren gik, med Spaden, nedad Gaden, bag Kroen, mens der blev stille paa Pladsen, hvis Luft var fyldt af Buxbom, Hyld og Lind.
-Og jeg si'er det, sagde Madam Bolling, hvis Tanker stadig gik ud og ind og ikke rigtig kunde hitte Rede, jeg si'er hende det: Skovrideren kommer her , fordi han ikke finder nogen Hygge dernede.... -Men Tine, sluttede Madam Bolling, er jo blevet saa taus, som var der slaaet en Laas for hendes Mund.
Han vilde se dem, han vilde derhen. Men atter flakkede han rundt han var paa Paradisvejen, i Gyden, til han tilsidst slog Folge og gik med Laegen op ad Trappen. Tine horte ham forst, men hun rejste sig ikke. -Tine, Tine, raabte Madam Bolling, og hendes Stemme blev helt hoj og lys af Glaeden, det er Skovrideren det er Skovrideren. -Nej at vi ser Dem igen, nej, at vi ser Dem, blev hun ved.
Og Tine stotter mig Tine hun har Kraefter. De blev ved at gaa, Berg ved Siden af Bolling. Den Gamle lod ikke den svaere Tunge stanse. Han talte og talte om "den gamle Tid"
-Aa der var Studenterne hos Stens og ham, den sortsmudskede, hun vidste ikke, hvad han var fra Ronhave.... -Disse dejlige Mandfolk, sagde hun og satte Haenderne rapt i Siderne, saa hun stod som en Hankekrukke. Madam Bolling syntes skarn ikke, der var stort ved de Springfyre.
-Ja, ret nogle velsignede Mennesker, bekraeftede Bolling dernede. -Tine, sagde Madam Bolling op gennem Loftet. -Jo, Mo'er. -Tine, du, husk det lille Stykke Smor imorgen Barn, jeg har lagt til Side det artede sig saa vel i Kaernen, saa jeg lagde det til en Side ... de kunde dog smage det dernede. -Ja, Mo'er sagde Tine og blundede ind med Foraeldrenes Ord i sine Oren.
Dagens Ord