United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tine havde helt krampagtig slaaet Armene om hans Hals. ... Tine havde bragt Suppen ind og sad ved Appels Seng. Rundtom var de Syge ved at falde til Ro. Kun henne ved Vinduet skrev en Sygepasser endnu, bojet ned ved et Taellelys, for en Saaret, der dikterede Brev til sin Kaereste, siddende halvt op i Sengen. Det gik saa langsomt baade med at taenke og med at skrive.
Femten Aar har vi ventet, til vi naesten fik ventet os i Sovn. Bojet os har vi og Provstens Stemme sank, den havde saa let ved at antage Fald som af vuggende Jamber til vi blev naesten en duknakket Flok.... -Ja, ja, raabte de, og de, som sad endnu, kom op at staa. -Der ikke havde egen Vilje i vort eget Hus. Og sorgeligt gik Indrommelsernes Spogelser gennem Lande.
Laenge stod han med sine Ojne faestede paa det stille Hoved som sunken hen i en smertelig Andagt. -Ja, sagde han og loftede de foldede Haender naesten op til sit Hoved: Gud tilgive os Gud tilgive os alle. Madam Bolling havde bojet sit Hoved ned mod sin dode Datters Pude.
Forst blev han staaende i Doren, laenge laenet til Karmen og rygende; indtil Tine sagde, med bojet Hoved: -Men vil Skovrideren dog ikke sidde? og rejste sig op fra Stolen. Men Berg satte sig hurtig, ligeoverfor, paa Kanten af hendes Seng. Bliv De dog siddende, sagde han. Det var Tinka og ham, der talte og mest ham.
Hun slukkede Vindueslysene og vilde forsoge at skrive paa Brevet til Fru Berg, som hun havde liggende. Men hun skrev ikke; laeste kun det Skrevne, bojet under Lampen: Ja det var om Skovrideren alt, hver Saetning alt . Og pludselig lod hun Brevet ligge, slap det og gik ind, ind i Havestuen i Morket. Der lagde hun Hovedet ned mod det kolde Marmorbord og graed ...
-Nej ifjor var det knap man fik Nodderne bjerget. -Men i 59 havde vi Skovtur i Oktober, sagde Fru Berg. Herluf raabte, lidt derfra, mellem Traeerne: Tine skulde komme, Tine maatte komme derhen. Det var en svaer og bojet Gren, der hang som en Gynge, taet ved Jorden. Herluf vilde op, og Tine gyngede, saa han graed og lo. Saa skulde hun selv op. Fru Berg vilde gynge hende: -Op Tine op.