United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


A. Poulsen kunde blive ansat som hans Medhjælper, da hans Tid ellers ikke vilde tillade ham det. Da imidlertid Prof.

Det maatte altsammen blive i mit Hjerte; men det var, som om en var gaaet forbi med sin Tryllevaand og havde sagt, "Du skal blomstre", til et Træ midt om Vinteren. En Mængde Følelser, som jeg aldrig havde drømt om, gennemstrømmede mig alle min Sjæls Sluser syntes at aabne sig for en Strøm af Kærlighed og Glæde.

Og han besluttede at benytte hele Resten af sit Liv til at sone denne Synd. Han vilde gøre Mona Lisa et Tempel i sit Bryst; en Helligdom, hvori hendes forklarede Træk skulde evigt lyse ham i Møde; et Altar vilde han oprejse hende, foran hvilket han kunde ofre til hendes velsignede Minde! Som hun havde været hans første egentlige Kærlighed, skulde hun blive hans sidste.

Og endelig var det jo Lørdag Lørdag, den mest prosaiske Dag i hele Ugen, den Dag, hvorpaa man vadsker Trapper og tørrer Tøi, den Dag, hvorpaa man bliver trakteret med Øllebrød og kogte Rødspætter: nei Lørdag kan aldrig blive nogen god Dag til at forlove sig.

Udenfor dette laa kun Angst og Opløsning og Mørke og en Fortvivlelse, som ikke vidste Raad nej, nej, han maatte blive her, maatte blive paa fast Grund, han kunde ikke gaa ud i al den Elendighed, denne Nat uden Stjerner, al denne Kulde, som vilde isne ham. Saa kom han pludselig til at tænke paa Jakob, som kæmpede med Gud.... Det var svært at kæmpe, og fast maatte man staa.

Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største. Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere. I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener. Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener?

Men nu maa Du ikke blive ked af, hvad jeg har skrevet; Du har jo selv sagt, at jeg skal klage mine Sorger for Dig, naar der var noget i Vejen; og jeg synes allerede, at det har lettet lidt paa mit Humør, og at jeg ser Dit lille, milde Ansigt smile og nikke opmuntrende til mig. Sov nu vel, lille Moder, og kys Robert og Tvillingerne mange Gange fra mig.

Herluf havde dækket Øjnene med sin Haand. Det var ham i disse Øjeblikke, der samlede de tusinde Erindringer, som sad han ved Dødslejet af deres hele Ungdom deres afmægtige, resultatløse Ungdom.... -Nej, sagde Erhard, vi voxer ikke ud til at blive Fædre, du.

Men du da, som raaber dernede med det usselig tynde Næb!“ svarede Rypen. Og saa begyndte de for Alvor at skændes. „At du dog vil blive ved at raabe, du deroppe med de flækkede Fødder!“ „Du da med de hele Plader!“ „Saa skulde du vække min Vrede!“ raabte Havliten og gik i Land, løb Rypen op og greb den. „Av! Slip mig dog!“ skreg Rypen. „Nej aldrig!“ svarede Havliten.

Og da han nærmede sig Jylland, kom han til at indse, at han nu dog aldrig vilde blive Mand i Danmark mere, siden Danmark havde gjort ham til en Tvivler. Han maatte forlade Landet, som man forlader en Kvinde, der har set ens Nederlag. Og han sejlede tilbage til Fyn, syg af Sorg og Smærte.