United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa drak de af Ølglasset, og hans Blik gled atter ned over Rækken, denne Gang langsomt og søgende, nu var det lige ved hende. Hendes Hjærte hamrede højt og heftigt. Saa standsede det med et Ryk. Blikket var gledet forbi, hun havde ikke fanget det. Hun havde set, hvorledes det med Vilje var sprunget forbi hende. Og nu gled det videre ned over Rækken, langsomt og søgende som før. Nu standsede det.
Det skulde netop komme lige her ind til ham, ramme ham her, hvor han vilde blive liggende og vente. Han syntes, det var modigt saaledes at lægge sig hen. Forbryderens Mod, der véd, at han skal dø og nu bare venter. Men op paa Dagen blev han uroligere, han kunde ikke mere være alene. Han vilde tale med nogen. Han blev ved at have Blikket hæftet paa "Forfaldstiden", men hans Feber jog ham ud.
-Netop, sagde Hans Excellence og førte det mægtige Krystalglas med Mecklenburgs Vaaben og den gamle vendiske Krone, en Erindringsgave fra Hendes kongelige Højhed Prinsesse Mariane, op til sin Mund: -Derfor er jeg nøgtern. Og idet han lod Blikket løbe nedover Bordet, sagde han: -Jægermesteren drikker for mig.
Med ærbødig Beundring vender de da Blikket mod Templet i Avenue d'Eylau. Her er det, at le grand Maître sidder i hellig Majestæt, grundende over Tilværelsesgaadernes sidste Hemmeligheder, og herfra er det, han udsteder sine dybe Profetier om Verdensfredens og Folkebroderskabets kommende Vidundere.
Hun følte Heden over sig som en mat Ladhed ... og hun fulgte med Blikket, mens hun sad og døsede, Insekterne, der virrede, og hun aandede dybt for at fange Jasminernes Duft fra Busketterne. Der var i den sidste Tid kommen denne Ladhed over Ellen. Der var intet mer, som kunde binde eller fæstne hendes Opmærksomhed, og hun var altid adspredt.
-Deres Stedsøn har katolske Øine, sagde Fyrstinden til hende. Han lever evig med Blikket paa Madonna. Fyrstinden havde Ret. Det var noget lignende, som laa i hans Blik, og Omskrivningen gav det halvt. Blikket paa Madonna. Hun sagde det en Dag til ham. -Hvorfor ser De dog altid paa mig? Er der saadan noget mærkeligt ved mig? -Ser jeg paa Dem? det ved jeg ikke af.
Skinnende hvid, helt udstrakt laa hun, med Blikket fæstet paa ham. "Mo'r," raabte han og strakte Armene frem. Men uden at røre sig, bestandig med det samme Blik, hviskede hun svagt, aandende ud i et langt, smerteligt Suk: "Stakkels Dreng!" William vidste ikke selv, hvorfor han stivnede under dette Suk ... Kl. otte begyndte Dødskampen.
Hun lagde sig ind i hans Arm, han vidste ikke ... men han stod lidt, inden han gik ud i Dansen ... Saa begyndte de. Det var en Vals. De talte ikke, Margrete dansede med Hovedet bøjet og nedslaaede Øjne, William tog ikke Blikket fra hende. Tilsidst rødmede hun under Blikket, og da deres Øjne mødtes, smilede de begge. "Det er en dejlig Melodi." "Dejlig." Han lagde Armen lidt fast om hendes Liv.
Og Blikket var besynderlig svømmende vagt, som saa det ikke, og sad hun hen og glemte sig i Tanker, kunde det blive forunderligt stirrende lige som en Søvngængers. Barneøine var det ikke. Forresten havde Ellen heller aldrig rigtig været Barn.
Hun saa pludselig Lakajen han gik forbi hende for at aabne Laagen hun havde ganske glemt ham. Han stod i Lyset, med Hatten i Haanden, i Profil, slank og ung. Det gav et #Ryk# i Maria Carolina, saa hun stansede et Nu. Lakajen vendte sig lidt og løftede Blikket en Smule. -Luk, sagde Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina og gik ham forbi gennem Laagen. Lakajen lukkede Laagen.
Dagens Ord