United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den høje, øde Pande var som en Kuppel over uafbrudt, uafbrudt Tavshed. Øjnene laa dybt under de stejle, gabende Bryn, de var lukkede men syntes at se med et sovende, stort Blik. Nu var Mikkels lange, vægelsindede Næse helt hvid, han var nøgtern; de fire Facetter i Tippen, som havde givet ham en klog Mine, mens han var levende, saa ud som et Signet eller et lille Kryds af Brusk.
»Dèrude skulde Mercator have sejlet nu,« sagde Kaptajnen. Og saa rystede han paa Hovedet. Han var i trist Humør. »Og det var min første Rejse som Kaptajn,« sagde han og stirrede fortabt udefter. De andre fulgte hans Blik.
Sorte Tænder . . . det var nemt at se, at han var en Jyde. Mikkel kunde ikke taale hans Blik længere, han saa som fortryllet hen paa Reolerne, der løb rundt for ham. Et Kvarter efter stod Mikkel Thøgersen nede paa Gaden. Hvad var det saa, det var endt med? Jo Jens Andersen Beldenak havde hakket og snakket om Alverdens Ting, og tilsidst havde han gunstig overhørt Mikkel!
Jeg har set mange mærkelige Ansigter i min Tid, men intet mere brutalt og vildt end dette med de smaa stikkende Øjne, de fremstaaende Kæber og den tykke, hængende Underlæbe, der stak frem i det vildt voksende Skæg. Hans Hoved dinglede, og han saa paa os med en Drukkens usikre, sløvede Blik. Imidlertid var han ikke mere beruset, end at vore Uniformer gjorde et vist Indtryk paa ham.
Hun vækkedes ved Urets Slag og saa Carl endnu sidde ubevægelig i samme Stilling med store og stirrende Øine. Hun saa et Øieblik paa ham, og Carl følte hendes Blik og vaagnede med et pludseligt Smil. -Hvorfor læser De ikke for mig? spurgte hun. -Hvad skal jeg læse? -De holder jo mest af Musset. Tag hans Digte. -Bogen ligger ovenpaa -Men saa kan De jo hente den.
Han saa Datteren ligge foran Ellen Maags Billede ... Der laa hun foran sin Navnes Maleri, med løftet Blik over Bønnebogen, sort indhyllet, med Rosenkrans mellem de foldede Fingre ... Som om Ellen Maag var steget ned fra sin Ramme. -Ellen, Ellen. Han foer hen imod hende, rev Rosenkransen ud af hendes Fingre og stødte til hende, saa hun faldt om paa Gulvet.
"Pyt med Lady Ver," sagde han roligt, "hvis det er det hele, overlad hende til mig hun argumenterer aldrig med mig!" "Det er ikke alene det jeg jeg lovede, at jeg ikke vilde lege med Dem " "Og det skal du sandelig heller ikke komme til," sagde han, og jeg kunde se et Blik i hans Øjne, da han med Villie misforstod mine Ord, og saa kyssede han mig igen.
Og mens hvert et Blik sluger hendes Skønhed, der lyser af Glans, løftes vuggende det sidste Flor: Ellen staar der fri. Gevandtet slynget om de marmorstærke Skuldre, Bryst og Arme blottet, Benet tegnet fast under Stoffets bløde Linier; trodsig og kysk. Salen tier aandeløs foran denne Skønhed. Og da de røde Forhæng atter glider frem sidder man endnu med tilbageholdt Aandedræt og taus.
Jeg speidede efter Udtrykket i hendes bortvendte Blik, ventede paa et Ord, da rev hun pludselig efter et fast Haandtryk sin Haand ud af mine, sank ned paa Stolen og brast i en voldsom, en frygtelig Hulken, med Ansigtet skjult i Hænderne. Denne hjerteskærende Lyd og det rørende Syn af dette fine Pigelegeme, der rystedes af Graadens elementære Kraft, betog mig saaledes, at jeg glemte alt Andet.
Men siden blev her hendes Yndlingsplads, og hun kunde sidde Dag efter Dag der bag de aabnede Døre; hun læste eller arbeidede; eller hun lænede Hovedet tilbage, og hendes Blik fulgte Træernes Skygge over Plænerne, og de lette Sommerskyer, naar de drev. Men en Dag lod hun Dørene lukke og rullede Persiennerne ned.
Dagens Ord