United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var Snore helt ned ad, og han fik et Par Halvstøvler fra København. Det var de første Halvstøvler, de havde set i Randers. Folk vendte sig paa Gaden og saá efter ham, naar han gik ud paa Skovbakken med Pigen ... Saa huskede han Danseskolen, Harriet, Legene i den store Gaard; Minderne flokkedes i hans Sind, men han saá paa dem med et underligt, sløvt Blik, med et halvt Øje ...

Jeg slipper mit Greb og henter hendes Træsko. Hun lystrer som en Hund. Der er i hendes Øjne det samme Blik om Naade, som der er i et Par Dyreøjne, der ser op i Jægerens Ansigt lige i det Øjeblik, han lægger Knæet over Halsen og jager Kniven i Nakken for at give det Fangst. Jeg kender hende ikke. Hun er fremmed der paa Egnen.

Naar de var sammen, og hun var mest livlig, fortalte og spurgte, kunde hun med ét, naar han gik blot den mindste Kjende over et Bekendtskabs snævre Rettigheder, blive taus og urørlig; saadan som hun kunde blive det, naar hendes Blik paa en Gang blev tomt og uden Deltagelse, og hun lænede sig tilbage i sin Stol med Skuldrene lidt skudt op og Hovedet paa Siden paa den stolte Hals.

Det var den samme Mund, fyldig rød lysten og træt, det samme Blik under tunge Laag hos dem alle. De var saadan, Kvinderne af de Maager Han begyndte at sammenligne, at ville finde Ligheder, syntes saa, at nogen mumlede bag ved ham og dreiede Hovedet.

Han svang en Kniv, og jeg var lige ved at springe løs paa ham, da én tog mig i Skuldren, og jeg vaagnede og saá en Mand læne sig frem over mig. Et Blik sagde mig, at det var en af de Munke, der havde ført os tilbage til vore Værelser, og da han saá, at jeg var vaagen, gav han mig Tegn til at staa op.

Nej, bekræftede Mikkel slaaet. Zacharias satte sit gule Kranium i en vuggende Bevægelse fremefter og tilbage. Og han begyndte at knurre. Vi bliver gamle, Mikkel Thøgersen , sagde han saa overrumplende, han sad med fremstrakt Hals og et fast Blik. Mikkel for sammen og saa op. Han maabede: Hvorledes, kender . . .? Zacharias satte igen sit Hoved i en vuggende Bevægelse og nød Triumfen.

Og saa vidt jeg husker, har Jens og hun ikke baaret Ringe i flere Aar. Dem havde de forlængst slidt op i et langt, ægteskabeligt Samliv. Du er saa tavs Ane. Æ . Ja ... saa æ'et vel fordi, min Snakk æ holdt op a' sæl. Hun ser op fra Koppen og forsøger at fange os begge i et Blik. Om hendes Mund bævrer et forlegent Smil.

Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: -Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. -Er det Dig? sagde hun.

Grev Campnell gik videre frem i Soveværelset. Der var meget elegant. Den dominerende Farve var lyserød Silke. Paa Bordet stod et dejligt Ruslæders Skrin. »Er det Deres Smykkeskrin, Frøken?« »Ja, luk De det bare op! Indbrudstyven « et Blik paa Carman, »har allerede brækket Laasen i StykkerDetektiven aabnede det. »Han har da efterladt sig en Del, den gode Indbrudstyv

William saá ham lige ind i Ansigtet, hentede Aanden dybt: "Ja," sagde han. Og han blev ved at se paa dette kolde Ansigt, hvor et Smil lurede i Mundvigen, med et Blik som et saaret Dyrs. Instruktøren stod ubevægelig, stadig med det samme halvdulgte Smil og Haanden gemt under Vesten. "Og De vil naturligvis spille straks?" William rettede sig.