United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Over til Gaarden ... Stern har skrevet ... Det kom alt med den samme ynksomme Hast, som legede hun »Hund og Hare« med sine egne Tanker ... Han er der ... Og der er saa smukt nu ... nu det bli'r Foraar, har han skrevet, sagde hun. -Men hvorfor vil du rejse netop nu nu, da du ikke er rask, sagde Asta. -For jo, sagde Mathilde og nikkede.

Atterbom; Madratsen blev flyttet nærmere til Kridtstregen. De studerende tog Tilløb med nogle smaa, skrutryggede jomfrunalske Hop og krænkede Ansigter: Naa, naa, bli'r 'et til no'et? naa, naa, kommer man afsted? Bænkebiderne faldt ned ved Siden af Madratsen, som Oldenborrer fra et rystet Træ. -Naa, for Satan om igen . Hr. Atterbom raste. Herluf Berg hoppede om: Jomfrubuks, skreg han.

Fru Canth kan vel nok laane os sin Stuepige som hun bli'r fodret med Billetter paa »Bladet« ... Og saa ta'er vi forresten en Lejetjener, sluttede Frøken Frederikke. -Ja, ja, sukkede Fru Gravesen. Hun tænkte kun paa »alle de fremmede Øjne« paa sine Ting. Der bliver noget ruineret i et Hus i otte og tyve Aar, og svært er det at faa fornyet: Ja, ja, sagde hun.

-Ja, ja, han vendte atter Hovedet om mod sine stille Stuer; man faar saa mange Ting at se, naar man bli'r gammel. -Men Verden, sagde den Gamle, taaler megen Galskab, min Pige, og bliver staaende alligevel. Ogsaa Ida var bleven staaende og saa over "Længen"s Have. Hun kom der saa sjældent nu: hvor de dog huggede hvert Aar ... der var saa faa tilbage af de gamle Træer.

Han gik et Par Skridt frem fra Skrivebordet: Naa sagde han saa vil De jo betragte denne Samtale ... der bli'r mellem os som det, den er som: et Venskabsbevis ... Farvel, han bukkede kort. -Farvel. Der var ikke mer. Haanden gav Konferentsraaden ikke. Adolf naaede Døren og fik den ogsaa lukket: rank gik han, som balancerede han paa et Brædt.

Efterhaanden som Giovanni blev bedre, begyndte han at tale meget utaalmodigt og gnavent. -En Dag sagde Lægen, som syslede med Benet: -Ja til Jokey bli'r det jo ikke mer, men hvor der ikke skal springes saa højt vil De saamæn slet ingen Mén mærke. Giovanni satte sig haardt op i Sengen. -Bli'r jeg ikke Jokey? sagde han. Han følte en skarp Smerte i Benet og faldt tilbage mod Hovedpuden.

Jeg skulde vel gere dig Selskab ikke? Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat i Haaret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes Tøj sammen. -Man bli'r s'gu træt af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik. Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem. Det var hen i Foraaret.

-Jeg har jo sagt, De maa ikke røre Dem, sagde Lægen. Nej Jokey det bli'r vist for voldsomt men Hr. Batty siger jo, at for Dem er der Specialiteter nok. Lidt Forandring vil bare more Hr. Giovanni. Da Lægen var gaaet, laa Giovanni hen med lukkede Øjne. Det havde ramt ham som et Slag: Han skulde ikke mere være Jokey. Han tumlede med den ene Tanke og fandt ikke Rede.

-Men der bli'r lukket, sagde Karl og fulgte efter hende. De gik over de sidste, nedfaldne Blade, men i de brogede Bede var der Blomster endnu. -Hvor her er smukt, sagde Ida. Der var vist ingen i den hele Have, ikke én i alle Gange; og mens de gik ved Siden af hinanden, hørte de deres egne Skridt. -Nu falder de i Søvn, sagde Karl og pegede op paa en af de stille Statuer.

Men forhaabentlig faar den Kavalér da ingen Børn, saa det bli'r sidste Akt ... Ellers Gud hjælpe Afkommet!" Excellencen modtog Svigerdatteren uden at blinke; hans Frue var mindre behersket, men Ludvig lod sig ikke sige; om Efteraaret fik han Embede og i November stod Brylluppet. Det var 52. I Ægteskaber, som er sluttet efter saa kort et Bekendtskab, er man altid udsat for at tage fejl.