United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, saa fik vi altsaa osse Olle hjem, men de' æ jo da kuns godt, naar vi saaen skae sie de', a' hun har et Sted o tae hen. O hvae Folk sier, kommer de' jutte an paa ... Ja, de' æ snart non'ne Dave sien, I to legede sammen ... Ja, Gue æ de' saa ... Vi æ bleven krumme i Ryggen vi gamle sien. Jeg giver ham min Haand til Farvel.
Ofte besluttede jeg at nærme mig fortrolig og kjærlig, men naar det kom til Stykket, forbittredes jeg ved Følelsen af Vanskeligheden, ved Tanken om, at en saadan Beslutning, en Anstrengelse var bleven nødvendig mellem Fader og Datter, og jeg tav i det afgjørende Øieblik.
Kaim hilste. Hendes Højhed standsede paa det nederste Trin. -Hr. Kaim, sagde hun. Her er en meget smuk Udsigt oppe paa Platformen. Vil De maaske se den idag her er just aabent? Hr. Kaim var bleven staaende med et Sæt med Hatten i Haanden. -Jeg takker jeg takker Deres Højhed. -Steindl Hendes Højhed vendte sig til Tjeneren vis De Hr.
Kvinden blev derefter forlovet at rejse hjem og takkede GUd, at hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet. fik Forlov til.
Jeg fik den i Kroen, hvor jeg overnattede den kostede mig kuns en Vise. Der er ellers nok saa kjønt udenfor, synes mig; der har man en friere Udsigt. Abigael . Saa skulde I være bleven derude. Ambrosius . Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting! Bodil . I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den naadige Frøken.
Men han havde saamænd »talt sin Sag«, som hun sagde den Dag; han kan ikke undvære hende nei, det troer jeg, naar han er bleven led ved de facile Piger og narret af Koketterne saa er han kommen i Tanker, om ikke »den Bedste skulde være tilfals« for gamle Minder, eller blot: han kunde ikke taale, at en Anden fik hende, det er nok Sagen! .... Ja, jeg har været en Pjalt, en dum Dreng! vilde maaske en Mand have givet en saadan Kvinde fra sig?«
Man er bleven forskrækket; man er muligvis bleven det over Maade, men man er ikke bleven det uden Grund. Af alle store Byer er Paris ikke blot den mest glimrende og den rigeste, den er tillige den, der rummer den største Sum og de mest afskrækkende Former af menneskelig Usselhed. Det var i gamle Dage London, der nød det triste Ry at have Forrangen i saa Henseende.
Oktober 1850 udmeldte jeg mig af Selskabet, dog med det Forbehold atter at kunne møde "som Veteran", Noget jeg i det Mindste een Gang har gjort Brug af, idet jeg deltog i et lille Fastelavnsgilde paa Constantia i 1853, uden Tvivl det sidste, der er bleven holdt. Men Lyceum og de fortrolige Venskabsforbindelser, der udsprang deraf, høre til mit Livs allerdyrebareste Erindringer.
vor Allem aber das Bild der Geliebten, das Engelköpfchen auf Rheinweingoldgrund. »Veed De, om hun Minna Jagemann om hun siden er bleven gift?« spurgte han endelig.
Der er forfærdeligt i Graven. Kære Inger, hvorfor længes du efter mig? De døde skal blive nede, hvorfor begræder du mig, jeg er død, hvorfor elsker du mig? Det sagde Axel taalmodigt og med Styrke som et Sigende, han kunde. Han var bleven over al Forstand klog, Axel, han var rusten i Mælet af en uigenkaldelig Erfaring.
Dagens Ord