United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Véd De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene: -Jeg er egentlig en Hjemmemand. -Ja. Ordet kom saa ganske sagte. Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes. -Tak for idag. -Tak, hviskede hun. Hun stod op og tændte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en Bleghed, der ligesom lyste. Karl fik Tøjet paa og ganske lydløst aabnede hun Døren.
Ellen følte en kold Bleghed over sit Ansigt, og hendes aabnede Mund lukkede sig igen. Og i et Nu faldt en Sætning hende ind, den døde Vilsac en Gang havde sagt, mens han sad her ved Siden af hende: -Sér De, jeg tror altid, der er et Øieblik, hvor Skæbnens Vogn ruller over os. Hun hørte hans Stemme, saa ham ... -Ja Skæbnens Vogn. Hun reiste sig vaklende, og hun støttede sig til Kaminen.
Han gaar ikke med Skæg og er altid ligbleg, det er en underlig matgul Bleghed, som straks slaar én, og som man aldrig glemmer. Hans Øjne og Haar er kulsorte, og han er mønsterværdig pæn og sirlig. Naar han ser paa én, saa skulde man tro, at han saa gennem én og paa Væggen lige overfor, og naar han taler, bliver man nødt til at lægge Mærke til, hvad han siger, enten man vil eller ikke.
-Har Du hørt det? -Ja, Grandpapa. -Saa svarer man, sagde Hans Excellence. En Bleghed var strømmet over den unge Mands Ansigt og han gik. Hendes Naade sad stadig i sin Stol: -Hvor er Hvide? spurgte hun. -Hans Excellence er i sit Værelse, sagde Selskabsdamen. -Jeg paaklædes Klokken fem, sagde Hendes Naade og gjorde en Bevægelse med Haanden. -Sluk, sagde hun og vendte sig til den slanke Tjener.
Men pludselig rettede de sig begge, da en Nøgle lød i Gangdøren. Det var Faderen. Han tog Overtøjet af og spurgte: -Er der nogen syge hos Baronens? -Jo, det vilde sige, det var Baronessen, som gerne vilde se Hans Excellence ... til Middag. Den Gamle havde stotret i det: -Ja saa der var gaaet næsten som en Bleghed over Faderens Ansigt : Godmorgen. Faderen gik ind ad Hans Excellences Dør.
Undertiden standsede han ved Døren til Kabinettet, lyttede og gik videre, mens han vred sine Hænder, som vilde han knuse sine blaahvide Fingre. Under Skægget skinnede den Frygtelige Bleghed igennem, og Øjnene var underløbne med Blod. Bag Kabinetsdøren sad William.
Dagens Ord