United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !


Af Pidsken fik det, saa det føg, og Forbandelser i Tilgift, Mørkt var det, og der begyndte at komme Storm op. Katinka kunde ikke sove. Hun vækkede Bai. -Bai, sagde hun. -Hvad er der? Bai vendte sig. -Det er et slemt Vejr.... -Naa, vi er jo ikke tilsøs, sagde Bai; han halvsov. -Men det fyger, sagde Katinka; tror Du, Huus er hjemme nu, Bai. -Aa, vor Herre bevar'es.... Bai sov ind igen....

-Fruen er stadig noget blegnæbet, sagde Svendsen og følte paa Lommerne, om han havde sine Samlinger. Bai var færdig og der blev sagt Farvel. -Gud bevar'es Fruen maa blive inde det er meget for køligt. -Jeg følger kun til Laagen, sagde hun. De kom ud paa Perronen: Det er stjerneklart, sagde Bai. -Det melder Kulde. Godnat, Frue. Laagen slog i. -Godnat. Katinka stod lænet til Laagen.

Tilsidst standsede han foran Chatollet, aabnede det og stod noget lænet til Klappen, lukkede den inderste Skuffe op og tog et Billede frem. Han holdt det hen under Lampen og saá længe paa det ... Om Morgenen, da Bernhard Hoffs Værtinde kom ind, sad han med Lampen tændt og skrev ved sit Bord. "Men Gud bevar'es, Hr. Hoff, har De nu ikke været i Seng igen inat?" sagde hun.

"Deres Søstre har vi tænkt at anbringe i en Præstegaard," sagde han. "Mine Søstre vil jo intet komme til at mangle?" han stod stadig ved Ilden, og der var saadan noget underlig fremmed i hans Stemme. "Gud bevar'es, og Hævningen stiger jo stadig." William lukkede Kakkelovnsdøren.

Inde i Stuen ved Siden af, gjorde Hr. Deslandes' uvorne Unger et Himmelspektakel. Man kunde ikke høre Ørenlyd. Hr. Deslandes aabnede Døren og skændte. To Sekunder efter begyndte Spektaklet igen. Min Herre bevar'es lad dem dog lege Hr. Theodor Franz talte mildt Børn er Børn. Han saá paa Charlot, der sad og dinglede i en Stol: -Charlot Du maa vist gerne gaa ind og lege med Hr. Deslandes' Børn.

Den var saa kraftig og ikke stor alligevel. Saa begyndte de at tale om Grevinde Danner: -Vor Herre bevar'es til Fruentimmer, sagde Tine. Grevinde Danner var Egnens stadige Stof. Gottorp Slot var jo nær, og fra Gottorp kom Kongen og Grevinden saa til Sønderborg. Grevinden haabede stadig at naa til en Krog, hvor hun kunde blive rettelig hyldet.