United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han blev installeret i Tines Kammer, hvor allerede to Born sov paa Sengen, og han fik tolv Blyanter frem, med Spidserne omhyggelig omvundne med Vat, hvilke han placerede i Raekke i Vindueskarmen. Der kom bestandig fler; gennemblodte, overdaengede med Smuds stod de i Gangen foran de overfyldte Stuer og slovt, uden Ord, vendte de tilbage til Regnen og Vejen.
Lady Merrenden rejste sig fra sin Stol og kom hen og tog min anden Haand. Jeg følte mig, som om jeg ikke kunde staa høj og rank nok. "Kort og godt, han har absolut nægtet at have noget at gøre med Sagen; han siger, at jeg skal ikke vente noget mere fra ham, og vi er skilt fra hinanden for bestandig!" "Aa, Robert!" udbrød Lady Merrenden forfærdet.
Man kan tage Pariserinden paa ethvert Trin af Samfundsstigen; Fænomenet bliver, læmpet efter de forskjellige Omgivelser, bestandig det samme. Det er i hendes Saloner, at de politiske Konstellationer skabes. Er det ikke hende, som vælger Ministrene, saa er det dog hende, der finder ud, hvem der skal vælges, og som sætter deres Valg igjennem.
Thi han fortæredes, i Begyndelsen havde han skruet sig op, fantaseret en Del af sin egen Ild, men Evas Klogskab kastede bestandig Brændstof til Flammen, ny Brand ny Brand. Han længtes, naar han ikke var hos hende, og han var ikke tilfredsstillet, naar han kom til hende.
Hans Excellence rørte sig ikke. Bordet skælvede under hans skælvende Arm. -Tredive Tusind, sagde Sønnen igen, som om Hans Excellence ikke havde hørt det. Og da der bestandig var stille, sagde han i Angst og gik tre Skridt: -Har Du dem ikke? mens Sveden løb ned ad hans blodløse Ansigt. -Du skal faa dem, sagde Hans Excellence. Han var kommen til Sæde i sin Stol.
Naturligvis tænkte jeg ved Gretchen paa hende selv hvad hun ogsaa syntes at føle endskjøndt hun, ialt Fald i sit Ydre, slet ikke svarede til den traditionelle Forestilling om dette tydske Pige-Ideal, navnlig ikke til Udlændinges. Jeg kom til at smile ved Tanken om en lille Franskmand ved Polytechnicum, som hver eneste Gang vi mødte en blond Pige puffede til mig og sagde: »Gretchen!« ligegyldig om det saa forresten var en lille Gravso eller et langt Fugleskræmsel, en fræk Gade-Tøs eller en udmeiet Frøken med impertinent Mine; bestandig: »voil
Carruthers Dagligstue, mente jeg for det er ikke mere min, og paa Lørdag, i Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig. For jeg kan lige saa godt sige det med det samme det gik ikke. Hr. Carruthers afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling, og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!
Der gik, uden at han selv vidste det, en pludselig Trækning over Hans Excellences Ansigt, før han sagde, som havde han intet hørt: -Du skulde skaane Dig. Og han føjede til, mens han bestandig slog med den ene Krykke mod Karmen: -Det er paa Tiden. -Det kan jeg sige Dig.
Han aabnede Døren uden at tale, og hun vilde spørge da hun holdt inde ved Synet af den fremmede, der bestandig gik op og ned, stum, uden at hilse, som en fjendtlig Vagtpost: Hvem er det? hvidskede hun stakaandet. Og pludselig gættede hun, lænende sig et Øjeblik mod Væggen, før hun gik frem over Gulvet mod Bordet.
Ida skød tavs hendes Hænder bort fra sin Arm. -Farvel, nikkede Frøken Friis. Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i Pavillonen, mødte hun Frøken Kjær. -Nej, sagde hun med sin glade Stemme hun var saa vant til, at Ida bragte noget med sig hjem : Jomfruen har Kager.