United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hjemme i Borgestuen havde de sagt, at ved Anders Niels var mange Piger kommen galt afsted: -For han havde saadan en kvindagtig Mund, havde Avlskarlen sagt: -Som Pigebørn ikke stod for. -Og et Par Ben, de ikke fik Øjnene fra.... Men nu laa han stille. Det var ligesom der slet ikke var noget Udtryk i hans Ansigt kun Kulde.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!" Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter? Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
-Og Du skulde skaane Dig, sagde hun og lagde til: -Den Gamle sagde selv idag, Du taaler ingen Sindsbevægelser. Konferensraaden løftede sit ene Øje: -Var det maaske derfor, Du lukkede ham ind? sagde han: Lad Du mig om mit. Hofjægermesterinden smilede, mens hun lagde Plaiden om hans Ben, med et Smil, som Konferensraaden ikke saá: -Jeg skal gøre det, sagde hun og gik.
Mikkel saa ham bugte sig og smutte i Sværmen, til hans gule Hattefjer blev borte i den anden Ende af Salen; saa kom han igen, lige springende henrykt, og den unge Piges Ansigt var hele Tiden hældet op imod ham med et stille, drukkent Smil. Mikkel flyttede sig over paa et andet Ben. Musiken slog Triumf. Det ruskende Novembervejr kølede ind ad Vinduerne.
Stammefaderens Ben var gravet ind i Pillen bag Alteret. William spurgte sin Fader, om han troede, hans Ben var smuldret væk. Faderen troede det: "Det er 600 Aar siden," sagde han. "Seks hundrede Aar!" Williams Tanker kunde ikke befolke denne uendelige Tid, men alle de Helte, han læste om, hørte nu til hans Slægt, og han begravede dem i den høje, store Kirke, som hans Moder fortalte om.
Skyggen lang og puklet. Et Par store, forvoksede Skulderblade krummer Ryggen, og et Par lange Arme hænger slapt ned langs Kroppen. Om hans Ben slasker et Par vide Bukser, som er smøget halvt op og blotter de magre, haarede Ben. Blaa ligger Aarerne henover Anklerne, der er hovnede op som af Gigtknuder. Han bryder sig ikke om Hunden, bliver bare ved med at hale en skjoldet Las op og ned i Vandet.
Den genkendte mig som en gammel Ven og gned sit Hoved mod mit Ben. "De ser, selv Katten er ivrig for at vinde Dem," sagde Nikola med et besynderligt lille Smil. "Jeg tror ikke, der er fem andre Mennesker, den vilde være saa venlig imod efter saa kort et Bekendtskab. Men lad mig høre, hvad De mener. Vil De med mig, eller har De besluttet at sige Nej til mit Tilbud?"
Lille Canth havde saadan en ujævn Gang, saa han aldrig holdt Trit, og det altid saa' ud, som løb han som en Hund mellem de andres Bén. Fru Canth og Sundt gik forrest. Oberstinden havde Fuldmægtigens venstre Arm. Det var hendes Ret: en venstre Arm hos en af »de smaa« paa Skift. Hun kaldte sig selv »det femte Hjul« og lo med sin høje overstadige Latter, naar hun sagde det.
-Den knaekker, den knaekker, raabte Tine det var en Vaegt mens Fru Berg svingede til Grenen, saa Tines Skorter floj om hendes Ben.
Ellen Urne sad med Vilsac paa en Stenbænk ved Bassinet, og mens hun vædede Spidsen af sine Silkehandsker i dets Vand, sagde hun: -Vilsac ... hvad synes De egenlig om Livet? -Aa, jeg ved ikke om jeg skal rose det. Hr. de Vilsac dreiede Klaphatten mellem sine Ben. Det er bedst for dem, der forstaar at tage tiltakke. -Ja, sagde Ellen, om man var født til at tage tiltakke.
Dagens Ord