United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Før Jernbanerne kom, kunde det nu være en grumme herlig Ting med alle de mange Paradiser. Det var navnlig saa overmaade nemt og bekvemt. Enhver kunde sidde lykkelig i den Krog, hvor Vorherre havde sat ham, og salig i den Tro, at skjøn som den var ingen anden i den ganske Verden.

Din Fader har oftere talt om at kjøbe sig en Eiendomsgaard i Staden, hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om Vinteren. Og den Gaard ligger bekvemt, ikke langt fra Slottet og har to Leiligheder. I den ene kunde han boe, og I den anden ... Abigael . I selv? Geheimeraadinden . Nei, Barn, den er altfor stor til mig. Jeg kjender den.

Naar De har gjort det, saa find et bekvemt Sted, slaa Lejr og vent paa mig. Forstaar De?" Jeg svarede, at jeg forstod ham fuldstændig vel. Derpaa befalede han en Kuli at følge med, og med en Hilsen med Haanden drejede han af fra Vejen, og efter mindre end fem Minutter var han ude af Syne.

Carruthers havde umaadelig travlt med at sørge for, at jeg skulde faa det bekvemt paa Turen; hans Tone var koldere end nogensinde, og han vilde endelig have, at jeg skulde drikke noget cherry brandy . Det ligner ham slet ikke at gøre saa mange Ophævelser, saa jeg antager, at han ogsaa syntes, at det var et kedeligt quart d'heure . Lord Robert skjulte ikke sin Deltagelse, han kom hen til mig og tog min Haand, medens Christopher talte med den Tjener, som skulde køre med mig.

Det uhistoriske kommer hos Homer stærkt frem ved den stadige Indblanding af Guder i de menneskelige Handlinger, hvad der dels skyldes Ønsket om at gøre Fortællingen mere spændende, dels Følelsen af, at selv de drabeligste Helte trænger til guddommelige Hjælpere; endelig var det bekvemt for den naive Fortæller, naar han ikke vidste at forklare en Handling eller Stemning hos sine Helte, da at lade en Gud træde op som Aarsag.

Han har det elskværdigste Væsen, Lord Robert, og han er meget dannet, ikke Spor af dum eller tykhovedet, kun ganske ligefrem. Vi talte i nogen Tid dæmpet og fornøjeligt sammen. Saa slap Hr. Carruthers bort fra Hr. Barton og kom henimod os. Jeg satte mig mere bekvemt paa de Fløjls Puder.

-Vi skal slutte Kortègen, sagde han. Og Kammerjunkerinden, der var Datter af en Hof-Glas-Handler, sagde med et Blik paa Skærmbrædterne: -Hvor det er bekvemt, at De bor i samme Hus som Deres Tante. -Ja, sagde Karl, der havde fulgt hendes Blik: Skærmbrædterne er Familieeje, jeg tror s'gu, vi har arvet dem.