United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men pludselig rettede de sig begge, da en Nøgle lød i Gangdøren. Det var Faderen. Han tog Overtøjet af og spurgte: -Er der nogen syge hos Baronens? -Jo, det vilde sige, det var Baronessen, som gerne vilde se Hans Excellence ... til Middag. Den Gamle havde stotret i det: -Ja saa der var gaaet næsten som en Bleghed over Faderens Ansigt : Godmorgen. Faderen gik ind ad Hans Excellences Dør.
Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem. Og nu begyndte de begge at larme op og ned ad Gulvet, saa at Støjen gav Genlyd i hele Huset, Johannes Stue laa i Midten ... Nu er det galt med hende derinde igen! mumlede Spat-Marie, der boede i den nordre Stue Aldrig ka' En faa sin Nattero i Fred! Og Maren Ørentvist i den søndre Stue trak Dynen bedre op over Hovedet og bandede i Søvne.
-Ja, Deres Naade. Tjeneren gik. -Har Du set ham nu? spurgte Hendes Naade. -Nej. -Saa bliv her, sagde Hendes Naade og de ventede begge under de tændte Lys. Moderen var traadt ind til Hans Excellence, paa hvis Bryst Georg fæstede Storkorset. Da Tjeneren var gaaet, sagde Moderen smilende: -Hvor Du skal være fin! -Ja, vi skilter vel alle.
-Ja, ja, sagde Moderen og sang med hun skød Benene helt op under sig af lutter Iver : Naar en Kvinde hun skal giftes og om Mandens Færden forhen intet véd, og hun før Partiet stiftes søge vil at skaffe sig lidt god Besked, om han er flink, villig, tro og lydig, om han er skabt i den rette Form, og om han ellers har været dydig, kan hun faa ham undersøgt af Line Worm. De sang begge to.
Saa kravlede ogsaa hun til Køjs: Men sig mig engang, Ingwersen, spurgte hun lidt efter hvorfor fik Nils her ikke Egesborg efter Etatsraaden, da han døde? Fordi Po lakken og Bangkiren ikke vilde betro ham deres Penge ... Og saa sover vi! Godnat! Og sov vel begge to! Tak i lige Maade ... sagde Lurvadt. Men Rottbøl hørte intet.
Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone. Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.
"Der staar noget Boeuf," sagde Sofie tilsidst, og saá fra Arbejdet hen imod Williams Krog. "Jeg er ikke sulten." Han forandrede ikke Stilling; "Tak." Der blev en ny Stilhed. Fra Bordet saá begge Søstrene undertiden sky paa Broderen; han stirrede frem for sig og bevægede Hovedet ledeløst frem og tilbage. Der var noget maskinmæssigt ved det. "Hvor det stormer," sagde Nina.
Men Baronen greb ham med begge Hænder i Skuldrene og satte ham i Knæ ned mod Gulvet. Mængden mumlede bifaldende. Og Opvartningspigens Øjne lyste. Hva' har du gjort ved den Mand der? spurgte Baronen og pegede paa Hans Peter. Han har stukket ham! var der en, der sagde. Olsen, hent Politiet! kommanderede Baronen. Hent Poletiet! Hent Poletiet! skreg Urmageren ud af Vinduet.
Han sagde noget om, at En var bleven levende efter saadan 1000 Aar, eller tror Du, den kan gaa omkring om Natten?« »Ti nu stille, Clara. Lad os bare komme i Seng og falde i Søvn.« Men vi #kunde# ikke sove. Da vi havde ligget en halv Times Tid, bankede det sagte paa Døren. Vi laa ganske stille ... »Hører Du ikke, Clara? Er Agnes der?« Det var Tantes Stemme. »Ja vi sover heroppe begge to.
Godmorgen, raabte Zacharias muntert, hans Stemme var som Træ, naa lad os saa se! Dermed slog han Dynen væk og greb med begge Hænder paa det saarede Knæ. Axel skreg højt en eneste Gang. Ho ho, sagde Zacharias og knurrede, han følte med haarde Klør, men Axel strakte sig ud og tav. Ho ho, Zacharias bøjede sig og begyndte at spinde . . . saa! Jo det var som han nok tænkte.