United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men jeg maa hertil svare, at vi ikke mene hinanden det saa slemt: det er Noget, der nu engang ligger i vor Natur, og som vi maaskee have arvet fra vore gamle Forfædre, der først maatte slaae Arme og Been itu paa hinanden, inden de kunde blive rigtig gode Venner. Dertil kommer, at denne Disputeresyge fremtraadte langt stærkere i hine Dage, vi tilbragte i Nøddebo Præstegaard, end den ellers plejer.
Baron, det har jeg, for han har gjort mig til Spot og Spee for hele Menigheden i Søndags, som var den femtende Søndag efter Trinitatis.... Peder . I min egen Sognekirke, hvor der var baade Høimesse og Altergang.... Baronen . Men i Pokkers Skind og Been, hvad har han da gjort? Peder . Han har taget Tonen fra mig, naadige Herre! Ambrosius . Ja det er let nok, thi hvor Intet er kan man Intet tage.
Herinde har Ingen at bestille uden Skriveren, som gjør Register over Bøgerne. Jørgen . Jeg vilde ... jeg skulde ... hente en Bog til Fru Geheimeraadinden. Baronen . En Bog ... hvad er det for en Bog? Jørgen . Det er ... en Historiebog. Baronen . Men hvilken, i Pokkers Skind og Been? Han kan vel nævne Titelen! Jørgen . Titelen?
Jeg er meget vel fornøiet med at boe saa høit oppe, for saa har man en deilig Udsigt ud over Volden, og naar Gamle og Corpus Juris ere ude, kan jeg sætte mig overskrævs i Vindueskarmen med det ene Been ud paa Taget, see op i den klare blaae Luft og synge omkap med Fuglene, uden at Nogen beder mig om at tie stille.
Saasnart jeg derfor havde forsikkret Præstekonen om, at saavel Hoved som Arme og Been vare i fuldkommen uskadt Tilstand, og at jeg hverken trængte til Hjortetakssalve eller Opodeldok, listede jeg mig bort fra de Andre og gik over i Præstens Studereværelse, hvor jeg bedst kunde være i uforstyrret Ensomhed.
En lille Purk paa fem Aar med en stor rød Hue paa Hovedet standsede midt i en Svingning og blev af Forundring staaende paa eet Been, da vi kjørte forbi: det var Julenissen, der bød os velkommen.
Jeg tænkte paa alle de navnkundige Mænd, hvis Been hvile her, det forekom mig, som om deres Aander omsvævede os under de høje Kirkehaller og sagte talte sammen om de svundne Tiders Stordaad.
Dagens Ord